dyren·domdyrke

dyrk

subst. _ dørk Hards (HPHansen.Opt.).

[< dyrke; spor. i ældre kilder fra MVJy og SVJy]

_ kun i flg. forb.: (være/komme/få ) i dyrk (el. lign.) = under dyrkning. Jorden var vist god nok, blot den blev ryddet og kom i Dyrk. Frifelt&Kragelund.MM.31.

dyren·domdyrke
Sidens top