dyng·våd
dynneke| dyng·våd | dynneke |
Se også dynneke (verb.)
verb. _ med sideformen dænke. _ dø÷µk/døµ·k/døµ§k/døµk (K 1.5, K 1.6) alm.; også dyµk spor. i Vends; også dyµ§k spor. i Thy og SØJy; også dæµ·k Vends (F.), GjernH (MØJy; F.); også *dænk Østjy (± SØJy´M og ´S), Hards; også *denk spor. i MØJy, Djurs; deµ(·)k $Tved. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[mht. sideformen jf. svensk dialekt dänka; Nordjy, Ommers, Fjends, MØJy, Djurs´V og Bjerre, spredt i Hards´N og ´Ø, spor. i øvrige Djurs, Midt- og Sydjy; se kort; syn.: Ìdygge]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= stænke vand på noget; især på tøj før strygning el. rulning; spor. om andre forhold. ¡stry·©ªtøw¶èt døµkès, ruÏès fast sam¶èÏ å le©¶è te næjst daw¶, så hårèt slå¿èÛ sæ å æ læt å stry·© pe¿nt = strygetøjet stænkes, rulles fast sammen og ligger til næste dag, så har det slået sig (dvs. fået passende fugtighed) og er let at stryge pænt. $Hundslund. Blich.XXIX.62. a dønke òltjstee¶ns blette får å få de hi¶lt glat = jeg stænkede altid tørvedyndet med vand for at få det helt glat (før udstikning af tørvene). AEsp.VO. Blev det (dvs. det nye logulv) for hurtig tørt og slog Revner, blev det "dønket", og ca. 1 Maaned efter kunde det tages i Brug. SletH (Him). (smeden brugte) et stykke sækkelærred ¨ på et stykke jern til at døµk kullene (på essen) med for at få ilden tæt. HindstedH (Him). God Byg (til malt) paa et lunt Sted paa Loftet (blev) "dynket" godt, ¨ og det varede ikke længe, inden det spirede. Understed´Karup.I.78. \ (spec.) = væde. Mit Hjærte skjælver af Glæde, / blot Duggen dynker et Straa. *Aakj.RS.94 (tilsvarende Aakj.DN.33). \ (spec., om solskin:) Fra Sol om Morgen dynker hvert Blad / indtil den synker i Hav. *Thise.MM.272.
| dyng·våd | dynneke |
| Sidens top | |