Ìdynge
dynge·tal| Ìdynge | dynge·tal |
Se også Ìdynge (subst.)
verb. _ med sideformen dunge. _ udtales i alm. som »Ìdynge; også djøµ· Sall´S og Fjends´N; også (yngre) døµ·/døµ (K 1.3) spredt i Midtjy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) Vestjy, MØJy, SØJy; dø÷µt Vends (også døµè, ptc. også døµt, døµ¶t); dø÷µt, do÷µt Læsø; døµit, døµèt $Vorning; (præt.) også døµit MØJy.
1) = kaste sammen i en dynge; især i forb. dynge ¡op/¡sammen [spredt i Nørrejy] I gl. dage doµ·t (= dyngede) man våde tørv op i ovnmundingen, når brødet var sat ind. AEsp.Læsø. no ska i e§t døµ miè o¶è las = nu skal I ikke kaste mere på læsset. $Vroue. è ¡by©¶ blÒw døµèÛ ¡òp po è ¡lòwt = byggen blev kastet sammen i dynge på loftet (når den skulle spire til malt). $Torsted. (overført:) Haj leggær å dønger æn Masse Pæ·ng sammel = han ligger og samler en masse penge sammen. Vends. \ faste forb.: dynge ¡på = fylde på, læsse på. han døµit po¶ å døµit po¶ te bæstèrn te sist it ku råk lasèt åw stæj¶t = han læssede på og læssede på, så hestene til sidst ikke kunne rokke læsset ud af stedet. *MØJy. _ dynge (én) ¡til. a) = dænge til (fx med vand, sne) [spor. i Fjends og MØJy] han døµit hen te mæ hø¶ = han dængede hende til med hø. MØJy. _ b) (overført) = skælde én ud [spor. i SVJy]
2) dynge ned = regne stærkt, "øse ned"; sne stærkt [spredt i MVJy] Noe´Nygård.P.53.
| Ìdynge | dynge·tal |
| Sidens top | |