dylligÇdylre

Se også Çdylre (verb.)

Ìdylre

verb. _ (´er K 6.2:) dylèr _ ptc.: *dylret (K 6.1).

[af uvis opr., vist opr. skolejargon; spredt i ældre kilder fra Århus´egnen]

= "vaske" i ansigtet med sne. (de yngste skolebørn kunne) blive væltet om i en snedrive og blive godt dylret til den første gang, der var faldet tilstrækkeligt med sne. ØH.1962.45. (bedstefader, født 1876 på Djurs, fortæller at han i sine drengedage) blev overdylret med sne. Århus.

dylligÇdylre
Sidens top