dykker·bor
dyllig| dykker·bor | dyllig |
verb. _ Ády¬(·)/dy¬· (K 1.3). _ præs.: dy¬èr $Fjolde. _ ptc.: dy¬èr $Fjolde.
[< nedertysk düllen (sideform til dülden); spor. i ØSønJy´S og SSlesv; fortrinsvis i ældre kilder]
_ kun i flg. forb.: dylle sig = nære sig, dy sig. Å han vå så nysgire, te han knap ku dyl sæ, te han kåm ur å æ Vej, inden han begyndt å spör æ Åldemor ue = og han var så nysgerrig, at han knap kunne nære sig, til han kom ud på vejen, før han begyndte at spørge bedstemoderen ud. JMads.Hanved.63. no ¡dy¬èr du dæ = nu forholder du dig rolig. $Fjolde. hañ hæ veÏ ha·n sæ dy¬èr = han har vel haft sig dyllet (dvs. holdt sig i ro). $Fjolde.
| dykker·bor | dyllig |
| Sidens top | |