dy·høne
dykke| dy·høne | dykke |
subst. _ med sideformen duk·and. _ 1.sms.led: ¡dø§k´ Vestjy; ¡døk´ MØJy, SØJy; ¡dok´ NJy (i Han vsa. ¡døk´), Him, Djurs (dog ¡dik´ Mols, ¡dyk´ SSamsø).
[< Ìdykke hhv. Çdukke 2]
1) = fællesnavn for andearter, der henter føde på havbunden (såsom sortand, hvinand, blishøne, edderfugl, havlit); jf. Brøndegaard.Fauna.II.47ff. [spredt i kystegne] De sænkede ogsaa ¨ Net (ned i fjorden) med Madding i, og deri fangede de Dykænder. KThuborg.Harboøre.36.
2) = ret bestående af grød (fra dagen før) eller rugbrødsterninger, begge dele i varm mælk [spor. afhjemlet (hyppigst i Østjy´M); syn.: mælke·brød, soppe x] Grødklumper med varm Mælk el. Øl kaldtes Dukænder. Djurs. Der var steder, hvor de ikke fik øllebrød, men ¨ rugbrød, der var kogt i mælk. Det kaldte vi dykænder, for vi gik på jagt efter dem. Him (Landboliv.III.49).
| dy·høne | dykke |
| Sidens top | |