dyfferÇdygge

Se også Çdygge (verb.)

Ìdygge

verb. _ Ádø(·)ch Als; Ády(·)ch Sundeved (med nabosogne mod vest, men her også optegnet *dyk, *døch); Ády(·)k $Løjt. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ìdug; jf. vestnordisk dõggva (= dugge); SønJy´SØ, spor. i øvrige Sønderjy og Angel; se kort; syn.: dynke]

Tæt afhjemlet

= vande (planter) (vha. vandkande forsynet med spreder). Di ånde døche kool mæ dæ geede = de andre vandede kål med deres geter (dvs. vandkande). HAlsinger. (JyTid. 21/6 1959). \ (også) = stænke (vand) på [spor. i SønJy (nord og vest for ordets centrale anvendelsesområde)] dygge = gøre Strygetøj fugtigt. GramH. Før Bræddeloftet blev fejet, blev Støvet "døgget" med en Stænkeflaske eller en Kalkkost med Vand. TønderH.

dyfferÇdygge
Sidens top