Ìdyb
dybagge| Ìdyb | dybagge |
Se også Ìdyb (subst.)
adj. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 2.0, K 1.1, K 2.1, K 4.3; bemærk, at udtale med ´ë´ kun forekommer i den vestlige del af klusilspringsområdet (K 2.1). _ neutr.: (oftest anvendt som adv.:) dybt Vends; dywt Læsø; dyßt, dyft ØHanH; dyft alm. i øvrige Østjy (mange steder vsa. dyvt)Ì°; dift SDjurs, Anholt, NSamsø (også divt); dyvt, dyft spor. i MVJy og SVJy; dyft alm. i Sønderjy; jybt $Fjolde. _ plur.: dyj·ß Vends (yngre også dyj·b); dy÷w $Læsø; dy·ß NVJy (også dyj·b, dyj·ß); dy·v NØJy; dy·b/dy·ß/dy·v (K 4.3) MØJy; dy·f $Voldby; di·v $Tved; dy·v SØJy (også dy·f ´S), MVJyÌÌ, SVJy (også dyw· ´V); dyv· VSønJy (også dyw·, dy·v; dog dyp ´S); dy·f/Ády(·)f (K 1.9) Sønderjy (±V); jyb $Fjolde. _ forstærkende form: dy·vè spor. i Midtjy. _ komp. og sup.: dy·vèr hhv. dy·vèst (med samme udtale før endelsen som i bf.; dog kun former med ´f i Sønderjy´S, jf. K 4.3) alm.; (sup. med stød:) dyv¶èst, dyw¶èst SVJy´S, VSønJy.
\ Ìogså (yngre) dyj¶b; Çdog dy¿f ØlandSg (Lyngby.Opt.); Èogså dyj¶ß, dy¿ß Thy´N; ¢spor. også dëf Hards´N, Sall, Fjends´N; £også di¿f $Tved; Àogså dyv¶, dyw¶ spredt i ´V; Îdog dyv $Rømø, sideform i $Emmerlev; også dy¿v, dø¿v Fanø; {også dyj¶f LBælt, ØSønJy´N (dyjf $Øsby); også dëf SlogsH; }også dyv¶ ´V; vsa. dy·f ´S; Ì°dog dybt $Houlbjerg, $Hundslund, $Gosmer (alle MØJy); ÌÌdyj·v Sall (dog *dyèf $Rødding); skrevet *dyef Fjends (Aakj.P.38).
1) = rigsm. (om genstande mv.). ¡sÉjs å ¡træÛ·wè al ¡dëß war¶ è ¡kjɬ· = seksogtredive alen dyb var brønden. Thy. pløwèr æn dy¶kb, aw·lèr æn tislèr å ko¶èl = pløjer man dybt (modsat pløje »grundt, »overligt), avler man tidsler og (ager)kål. Skyum.Mors.II.48. æ ¡se¬è®går ¨ ¡war ¡tow¶ ¡faw·n ¡dy·ß, ¡a¬t¡så ¡fræ¶ è ¡òwè¡tÉl· å så ¡te¶ è ¡nÉjèªtÉl· = sildegarnene var (ca.) to favn dybe, altså fra øverste til nederste kanttov. Thy. kom e§t úr o de dy·v = kom ikke ud på det dybe (vand, i fjorden). $Vroue. èn dy·vè slo©t = en meget dyb slugt. $Skannerup. \ faste forb.: (om plov:) gå/være stillet for dybt (el. lign.) = tage for dyb fure [spredt afhjemlet] _ stå for dybt (om le) = skære, meje stråene for tæt på jorden [spor. i ØSønJy´S og SSlesv] æ lei· ste fo ¡dy·f = Leen vil gå i Jorden. Angel. _ tage dybt = fælde træ ved et snit langt nede på stammen. Træren sku taes se dyft te let aa de tyk fræ rueden kam mæ = træerne skulle saves igennem så langt nede, at lidt af det tykke fra roden kom med (derved så kævlerne tykkere ud, mente træhandleren). *MØJy. _ se for dybt i flasken = rigsm. hañ hæ si·è åtè ¡jybt i a ¡botèl = han har set for dybt i flasken (dvs. drukket sig fuld). *$Fjolde. (hertil formentlig:) Drik ¨ ett saa dyft, te æ Sown maa betaal æ = drik ikke så dybt (= meget), at sognet må betale det. *Fjends (Aakj.R.79). \ (hertil formentlig også, med adv.:) have/være dybt (af noget) = have/være meget, rigeligt. (ca. 1680:) Hand har iche ret døvt, dvs. meget. *Jyll (SprKult.X.48). Har han dyvt Korn iaar? Nei, ikke dyvt, ikke ret meget. *Vends (Melsen.1811). (overført:) Der er ikke Dyvt ved ham, den Dreng, (dvs.) der er ikke Stort, ikke synderligt, ved ham at gjøre. *Melsen.1811.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om husdyr.
2.1) = med hængende mave (om gris). *$Læsø. de’ Svin er dy’f i’t = det svin er dyb i det. *ØSønJy´N.
2.2) = med lavtliggende bringe (om hest, tyr). *HadsH (MØJy).
3) (overført, mht. tanke, moral etc.) = dybsindig; vanskelig at forstå; af umoralsk karakter [spor. i Østjy] Han æ få dy¿v te ò slo boñ¶ i¿ = han er for dybsindig til at slå bund i (dvs. til, at man kan forstå, hvad han mener; jf. Ìbund 4, 9). $Lejrskov. Er han værkeli sokken saa dyft = er han virkelig sunket så dybt (om en drikfældig mand). VilbMøll.PS.II.38.
| Ìdyb | dybagge |
| Sidens top | |
}){kind=link}