Èdus

£dus

Se også Ìdus (subst.), Çdus (subst.), Èdus (subst.), £dus (adv.)

¢dus

adj. _ dús Vends; duw¶s $Lild; *dus Bjerre.

[muligvis < fransk douce (i så fald via rigsmål); kun anførte steder]

= afdæmpet, sagte. duw¶s = alvorlig som god egenskab, f. ex. hos børn, at de ikke er for flygtige, for kåde, for støjende, men pænt stille. $Lild.

Èdus	£dus
Sidens top