Se også Ìdus (subst.), Èdus (subst.), ¢dus (adj.), £dus (adv.)
subst. _ du¿s/dús (K 2.1).
[spredt i Nørrejy, spor. i VSønJy]
= rigsm.; i forb. som leve i sus og dus, det går i sus og dus.
Ìdus
ÈdusÌdusÈdusÌdusÈdus