Se også Ìdunk (subst.)
subst. _ doµk/doµ¶k (K 1.2). _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[< dunke; spor. i Nørrejy]
= puf, stød, slag. han ¡fæk èn ¡doµk i è ¡rø©¶ = han fik et puf i ryggen. $Torsted.
Ìdunk
dunkeÌdunkdunkeÌdunkdunke