dumredumrian

dumren

subst. _ dom·rèn, domèrn alm; domri Vends.

[< dumre 1; spor. i Nordjy, MVJy og SVJy]

= larm; (fjern) rumlende el. buldrende støj (fra vogn, havet etc.). mæ for untj i hwò·t å de lie domri = man får ondt i hovedet af den lede larm. AEsp.VO. Et langt Stød efter (= lang tid efter) kunde hun endnu høre det langsomme Vognspands Dumren hen over den knortede Markvejs smaa Ispytter. Aakj.FJ.11.

dumredumrian
Sidens top