Ìdumling
dum·lærke| Ìdumling | dum·lærke |
Se også Ìdumling (subst.)
subst. _ med sideformerne dumning, dømling, dæmling. _ domleµ Ommers, SVJy, SønJy´NØ; domnèµ NØDjurs, SØJy; dømleµ Ommers, SønJy´SV (vsa. demÏeµ, dæmÏeµ $Løgumkloster). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[spor. i anførte områder; fagsprog]
= nagle boret ind i hver ende af fælgstykkerne for at samle disse; tidligere af (aske)træ, senere af jern. SprKult.XIX.66.
| Ìdumling | dum·lærke |
| Sidens top | |