dumle¡ri
Çdumling| dumle¡ri | Çdumling |
Se også Çdumling (subst.)
subst. _ dom·leµ _ genus: fk.
[muligvis opr. samme ord som tumling; spor. i Ommers og Fjends]
= lille, tykt barn; skældsord. en betè dom·leµ siges spøgende til (og om) småbørn. $Vroue. din Dumling, det er din ¨ Skyld, at jeg nu skal have den Gamle (dvs. binde det sidste neg ved høst). Fjends´S (jf. HPHansen.S.78).
| dumle¡ri | Çdumling |
| Sidens top | |