dum·kuller
dumle¡ri| dum·kuller | dumle¡ri |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) domèl/Ádomèl (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t $Vroue, Hards, $Bov; domè¬ SVJy, $Agerskov (vsa. dom·lèt), $VodderÌ; (præt.) Ádom·Ïè Als.
\ Ìptc. dog dom¶è¬, dom·lèt
1) = gå usikkert, stavre; slentre, gå i egne tanker; ofte i forb. som dumle ¡ad/¡om/om¡kring/¡rundt [MVJy, Sønderjy (nord for rigsgrænsen, ± Als), spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
En Dag ¨ gik Hesten og dumlede saa sært mellem Rækkerne (af roer). "Hwa, æ do bleven taavele (= tosset)?" raabte han. "En skuld trow, do haad van o Højskuel!" (= man skulle tro, du havde været på højskole). Berthelsen.Eltang.296. Men bædst som a gik å dommelt a Stæj /¨ hwæm møører a da? = men bedst som jeg gik og dumlede af sted, hvem møder jeg da? PæØwles.JyVV.15. \ komme dumlende = komme tumlende, komme uventet [spor. i MVJy og SVJy] han kam domlèn ve law vi sku te¶ å i s浶 = han kom dumlende ved lag (dvs. da) vi skulle til at i seng. $Vroue. hudan æ de do kommer domlend, æ do syk? = hvordan er det, du kommer dumlende, er du syg. SVJy. \ (også) = falde; i forb. som dumle ¡ned/¡om [spor. i Sydjy´S og SønJy´N] "Der er min Sandten vist dumlet et Menneske ud i en af Tørvegravene!" JSkytte.FF.100. Hun dumlede ner a æ Traap (= ned ad trappen). SønJy´N. \ (hertil muligvis:) lad dumle = lad falde, lad stå til; skidt med det. æ ka itj h嬷 læµèr! _ la domèl! = jeg kan ikke holde længere! _ så hold op. *Sønderjy´V (F.). (talemåde:) Læd doml’, sa’ Ditlev, da p..... han i e Kærne = skidt (lad stå til), sagde Ditlev, da pissede han i (smør)kærnen. *Kok.Ordspr.151.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = døse, blunde, halvsove; ofte i forb. dumle ¡hen [spredt i ØSønJy, spor. i SØJy´S; syn.: dulme 1, dumse 1] AlsOrdsaml. æjsèn tro·è æ æ kuñ haj domè¬t ¡hæn = ellers tror jeg, jeg kunne have dumlet hen, dvs. være faldet i Søvn. $Bov.
3) = støje, larme [spredt i Ommers´Ø og SønJy´NV, spor. i SVJy´S; syn.: dumre 1] Mens Niels ¨ var rögter ¨ skete det en nat, ¨ at der var sådan en dumlen ude i nødset (= kostalden). Ommers (Krist.DS.II.86). æ ¡tø¿s de ¡dom·lèr ¡fram· i· ¡bå¿s = Jeg synes, det larmer fremme i Stalden (siges fx. naar Heste gaar løse paa Staldgulvet). $Vodder. \ (også) = banke på noget, banke på [spor. i VSønJy; syn.: dumre 2] å domèl å¿ æ dö¿r = at slaa haardt paa Døren. $Agerskov.
| dum·kuller | dumle¡ri |
| Sidens top | |