dum·heddumle

dum·kuller

subst.

de gi ¡domªkoÏè a ¡åw ¡ræt ªkoÏè (= det giver, dvs. der findes, dumkuller og også rigtig kuller); en Hest, der har Dumkuller, går udmærket i Tøjet, men den er slem til, når den står bunden på Stalden, at slå Nakken tilbage, indtil Bindslet går i Stykker. *$Fjolde.

dum·heddumle
Sidens top