Ìdulle
duller| Ìdulle | duller |
Se også Ìdulle (subst.)
subst. _ med sideformen dolle. _ (l/¬ K 4.6:) d嬷/då¬ (K 1.3) Nørrejy (dog do¬· $Darum); do¬·/Ádo¬· (K 1.3) Sønderjy.
[jf. norsk dialekt dull, dulla, ældre svensk dulla (om forskellige små runde ting); muligvis < middelnedertysk, jf. Mensing.Wb. Kruusdullen (= krusedulle)]
1) = cirkel; ringformet figur; krølle; krusedulle [spor. i SVJy (inkl. Holmsland) og SønJy´N] Der er saan nover køn Duller aa de Slupsklæ’ (= der er sådan nogle kønne "duller" på det tørklæde), dvs. smaa runde nulformede Figurer. GramH. Doller = små Løkker eller Ører som findes på Hatte eller andet Kvindestads. Røjkjær.Opt. Desuden kan der (på en »jydepotte) sættes Ornamenter _ især Dolle, idet »Glasestenen køres rundt i en 3´4 ikke helt koncentriske Cirkler. GørdingH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om forskellige cirkel´, kugle´ el. pølseformede genstande.
2.1) = dæksel på komfur. *$Øsby.
2.2) = rundt bræt nederst på kærnestangen. *$Vodder.
2.3) = afskåret skive (pølse etc.) [spor. i VSønJy´S] e ¡røchtªpøÏs ska ¡skeès i ¡kø·n ¡dolè = spegepølsen skal skæres i pæne, ikke for tynde skiver. TønderH.
2.4) = knap, ring til at trække i (på skuffe etc.) [spor. i SVJy´S og ØSønJy´N] wo smæj haa smæjet dol’er te æ skof’er o wo drawkist = vor smed har smedet "duller" til skufferne på vor dragkiste. GørdingH.
2.5) = bolle i middagsretten »kroppehoveder [Skagen; syn.: dulling] Var der mere grød end til hovederne, blev den rullet sammen til nogle boller, som man kaldte "duller", og som blev kogt i suppen med kroppehovederne. ChrThagaard.Skagen.92.
2.6) = trille, »tøje af uld el. blår; nøgle af garn [spor. i MØJy´S, SØJy og Sønderjy] når gårdens får blev klippet om efteråret, sad mor og bedste og kartede lange "duller" af ulden, som bagefter blev spundet. Hejgaard.D.32.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lille potte, krukke (af ler; af vekslende form, med/uden ører og tud) [spredt i SØJy´Ø og de allersydligste sogne af MØJy, spor. i øvrige Midt- og Sydjy] Hards (SFjelstrup.ca.1825). Mens Moderen laa til Sengs, fik hun jævnlig Besøg af Veninder, der hver medbragte sin Dolld (Krukke) Barselmad. Ussing.Erritsø.81 (jf. s. 84). hun (der stod og lerklinede væg) ¨ jow hin ploddered Hinner nier i æ Doll, for aa skyl æ Læhwi a dem = hun jog sine tilsølede hænder ned i krukken (med vand) for at skylle »livvien af. Blich.EB.46.
4) = kande; også tydeliggørende kaldt fløde·dulle, mælke·dulle [spor. i SØJy´S og ØSønJy´N]
| Ìdulle | duller |
| Sidens top | |