dul·hærdet
Çdulle| dul·hærdet | Çdulle |
Se også Çdulle (subst.)
subst. _ med sideformen dulli. _ (l/¬ K 4.6:) du¬·/du¬/du÷l alm.; duli Thy (dog du¬· $Agger); du¬i $Vroue; *dulè spor. i MØJy; *do¬· PKMadsen.Opt. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: *dullier Sall.
[< duelil (= min lille due), iflg. ODS.]
1) = lille due [spor. i Nørrejy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sød lille pige (anvendt som kæleord, især om mindreårig) [delvis sammenblandet med tulle x (jf. Dialektstudier.II.35); spredt i Vends, desuden $Læsø, $Vroue, spor. i SØJy´S og ØSønJy´N; forældet] DSkæmtev.194. Vends (Melsen.1811). Dulle ¨ kaldes en lille Pige paa et Par Aar. ØSønJy´N. No, de er saa Petrine, der er bløven saa stuer. Aah, Herregu! sont en bette pæn Dull hon osse war de sist, a so her = nå, det er så Petrine, der er blevet så stor; åh, herregud! sådan en lille pæn pige, hun var, sidst jeg så hende. Thise.SP.78. \ (også, spøgende:) om voksen kvinde. *AEsp.VO.
3) = letlevende, pyntesyg el. i andre henseender foragtelig kvinde [spredt i NVJy, Sall, Fjends, MØJy, spor. i NJy, NØJy og ØSønJy´N] Ommers (OBork.1814). han havde ¨ Stævnemøde med sin "Dulle". KSkytte.B.233. Dulld, om et pyntesygt fruentimmer: do æ en pæn dulld. Samsø (Krist.JyA.T.VI.335). Ja sikken en Dull hon wa den Gaang = ja sikken en "dulle", hun var dengang (hvor hun som "fin frøken" ikke kunne bære den mindste pakke selv). Thomaskjær.H.109. do skuld var dæ for å ha handel mæ den duld = du skulle tage dig i agt for at have omgang med den "dulle". ØSønJy. A veed ett, om a ska find mæ i æ aa ha di gammel Dullier te aa go aa trivvi øwer mi Mark = jeg ved ikke, om jeg skal finde mig i at have de gamle "kællinger" til at gå og trampe hen over min mark. VilbMøll.PS.II.57.
| dul·hærdet | Çdulle |
| Sidens top | |