duelig
duelse·pande| duelig | duelse·pande |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) du·èls/duwèls/Ádúèls/Ádu·èls (K 2.0, K 1.9) alm.; dowèls Hards (±N). _ genus: fk. alm.; neutr. Vends, spor. i SønJy; også stof´neutr.
[< Èdue; Hards (±N), Syd- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen, ± Als), spor. i MØJy´S, NDjurs og i ældre kilder fra Vends; se kort; syn.: dukkelse, dyppelse 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= sovs. Røst.1808. Brugen af Fisk fordyres ved den rigelige Dugelse, ¨ som bestaaer af Fløde, Smør eller Fidt. Begtr.Jyll.III.121. te Ádu·èÏs brucht vi Ábygmjøl dæ blöw Ásechtèt å è ÁmøÏ = til sovs brugte vi bygmel, der blev sigtet på møllen. $Rise. æ Douels kom ind i en Pande, som alle langede til med Kartoflerne paa Gaflen. Hards. Til "dåwer" (= morgenmad) fik de flæsketerninger med "duels", der var lavet af "pellmy·l" (= bygmel) og fedt fra flæsken samt mælk, og så "duet" de brød i sovsen. SVJy. Han sø·ler i æ dowels, dvs. han dypper for dybt i sovsen. Holmsland. En yndet ret hedder "katøfler o duels", også kaldet ¨ "skrerreduels" eller "skolmesterduels" (vel fordi det var småt med kød hos skræddere og degne). $Løjt. (talemåder, med varianter:) de ær så re·lè mæ æn pañ du·èls i æ nak, siges om noget, der er ure·lè (= uredelig, dvs. uordentlig, ikke til at finde rede i). $Agerskov. De ær iñt får æ Fesk, mæn får æ Du·els (= det er ikke for fisken, men for duelsen; siges om en, der frier til en pige for hendes penges skyld). SvGrundtv.GlM.III.208. \ (spec.) = saftsovs. Saft (af »krøsbær og tranebær) blev dels brugt til Dow·els ¨, idet man simpelthen dyppede Kødet i Saften, dels som Syltetøj til Rødgrød. *HjemstavnsbRingk.174.
| duelig | duelse·pande |
| Sidens top | |