dryssel

Ìdræ

dryste

verb. _ dryst MØJy´S, Bjerre; drøst MiddelsomH (Ommers; F.); dre·st $Tved. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.1, K 6.2) alm.; (ptc.:) også dre·stèn $Tved; også dryst Bjerre.

[vel < drysse, jf. norsk drysta (= drysse); spor. anførte steder i Østjy´M; forældet]

= stænke, sprøjte, strø. å drøste Töw¶ = stænke tøj (til strygning). Plesner.1818. do be¡höw¶èr da et å sto å dre·st wañ¶t öw¶èr mæ ´ du behøver da ikke at stå og ¨ sprøjte vandet over mig. $Tved. (efter at gæren var tilsat), så strøtes (= strøedes) en håndfuld bygmel ovenpå øllet. GjernH.

dryssel	Ìdræ
Sidens top