dryp·næset
dryppe·lår| dryp·næset | dryppe·lår |
Se også dryp (subst.)
verb. _ med sideformerne drippe, droppe, drybe. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.4; også dræp/dræ§p (K 1.4) Midtjy´M (inden for linjen A på kortet); også (yngre) drøp/drø§p (etc.) Midt- og Sydjy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; (med tab af acc.2:) dry(·)fè $Løjt, $Rise, Als (her vsa. yngre drøpè, Ádrøpè). _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 6.1. _ ptc.: dråpè/drepè etc. (som præt.) Jyll´NØ (de gule, orange, blå og lysegrønne områder på kort 2); (stærke bøjningsformer svarende til præt. drap, dråp:) drò§pèn $Torsted; dro§pèn spredt i MVJy´N og ´V, $Bjerre, $Lejrskov, $Darum, $Hostrup; drå§pèn $Agger, spredt i SVJy; dropèn spor. i MØJy´S, SØJy, ØSønJy´N og VSønJy´S; dråpèn $Rømø; dråfèn Als.
\ Ìspor. også dre÷p (især i overført betydning og i talemåder); for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.51; Çogså dråp spor. i ØLisbjergH og på NØDjurs; Èogså drø§p på grænsen til ´ø´områderne; ¢også *drybe (to optegnelser) Sundeved (optegnet i præt., jf. note 9); £enerådende i betydning 2 og 4; ellers også (og især i betydning 1) optegnet Ádrø÷p (muligvis indlånt); Àogså spor. drap; Îoveralt vsa. (yngre?) ´et (K 6.1), dog kun spor. i MVJy´N; {overalt vsa. (yngre?) ´et; }også drø·f (to optegnelser) Sundeved; Ì°dog (med acc.2) Ádrøpè TonalOmr (K 1.9).
1) = falde dråbevis [syn.: Çdribe] de aa æn stuer ræjnskøl dæ kaaem, saaen som de no wdreper fraa æ tagskek = det var et stort regnskyl der kom, sådan som det nu drypper fra tagskægget. SVJy. (vejrvarsel:) de gi ¡rænªvej¶è ¨ ¡næ¿è ¨ ¡spe·©ªpøÏsèn drepè = det giver regnvejr, når spegepølserne (ophængt på »røgeknagen på loftet) drypper (pga. stigende fugtighedsgrad). $Hundslund. (talemåde:) va de ¡drøpè frå· Ánæj·s i· ¡muñ, de· it spi¬t = hvad der drypper fra Næsen i Munden, det er ikke spildt, dvs. hvad man giver til sine Børn eller Venner, er ikke spildt. $Bov. _ (spøgende:) læ di röw¶ lij·© dre§p tej¶ è bæµk (= lad din røv lige dryppe til bænken), dvs. sæt dig en lille smule. $Agger. \ (også, som i rigsmål) = småregne. de hålè it tæt; de æ ve å dræp = det holder ikke tæt, det er ved at dryppe. de dråpper te ¡rÉɶn = det begynder at regne. AEsp.VO. (vejrvarsel, om hundedagene:) Næ¶ de ræ·ner ej¶ i Huj¶s Gab¶, så dreppere uk å Hå·l = når det regner ind i hundens gab, så drypper det ud af halen (dvs. så holder regnen sig perioden ud). AarbVends.1942.212. _ (også, ironisk:) de dreppeer aa æ Blaa’n = det regner godt. Thy. dre§pèn tar·ver: Regnvejr. Holmsland. \ dryppe ¡af. a) = dryppe færdig, holde op med at regne [spor. afhjemlet] _ b) Å da han hæ en Diel Pæing, ve en jå it, om dæ ku dryff en Diel ov = og da han har en del penge, ved man jo ikke, om der kunne falde en del af (som tak for god behandling). *HAlsinger. (JyTid. 5/2 1956).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lade dråber falde (ned på noget, el. ned fra noget) [spor. afhjemlet] di ¡drøpèt è ¡ste·ch = de dryppede Stegen (med fedtstof). $Øsby. A skul drep Ywet sejs Gaang om Dawen = jeg skulle dryppe øjet 6 gange om dagen (med øjendråber). JyUgeblad.III.110. (overført:) Hon stor å drepè wòñ¶tj å feµ·èn (= hun står og drypper vandet af fingrene), dvs. er ledig. $Børglum. \ (spec.) = spilde [spor. på Als] hand hæ ¡dråffen ¡o sæj = han har dråbet, spildt på sig. AlsOrdsaml.44.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = drive; være drivvåd [spor. afhjemlet] Jøn ¨ kømme te å rahm e Kånt o e Tælle, te e hile Molevitten dryf nen å ham = Jørgen kommer til at ramme kanten af tallerkenen, så hele molevitten drev ned af ham. HAlsinger. (JyTid. 18/4 1948). han bøwlet såen, te han drap å Swed = han sled sådan, at han drev af sved. ABerntsen.B.41. \ (hertil:) dryppende våd = drivvåd [spor. i Vestjy]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = sidde, hænge, stå skævt; hænge ned i den ene side, ende [spor. i Nord- og Østjy] bæ·Ïtet drepè te dæn höwè si· (= bæltet drypper til den højre side), dvs. hænger skævt. MØJy. Naar en Fjæl eller anden Ting ikke ligger horizontal lige, men synker med den eene Ende, siges den at dryppe. Schade.47. å drep = Lude med en Ende som et Kreatur, eller et Hus der er lavere i Enden end midt paa. Grønb.Opt. niè©èn ska dræp got (= hænge godt ned i yderenden, nemlig når de sættes i »Ìhæs). MØJy. \ (spec., om nymånen) = hænge, så spidserne vender nedefter, jf. dryp 2b [spor. i Nordjy]
5) = dovne. læ wÉÉr mæ å sto dÉɶr å drå·p = lad være med at stå og hænge uden at bestille noget. *AEsp.VO.
| dryp·næset | dryppe·lår |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}