drynni·vorn
dryp·blomme| drynni·vorn | dryp·blomme |
subst. _ med sideformerne drip, dryppe, droppe. _ drep alm. i Nørrejy; også (i betydning 3) drå÷p/dråp (K 1.4) Vends, spor. på Djurs og i MØJy´NØ; også *drop (i betydning 1) Læsø, spor. i NVJy og Sall; drøp alm. i Sønderjy; også Ádrøp spor. i TonalOmr (K 1.4); også drep VSønJy´N. _ genus: (i betydning 1) neutr./fk. (K 7.1); (i betydning 2) stof´neutr.; (i betydning 3) fem./fk. (K 7.2) (dog neutr. i formen drep Vends´N). _ plur.: (i betydning 1) u.end.; (i betydning 3´4) ´er (K 6.2) (i Vestjy med stød, i TonalOmr med acc.2, jf. K 1.4).
1) = det at noget drypper [spor. afhjemlet; syn.: tag·dryp] Goddaw, Goddaw kom indenfor / sto æt aa ta æ Drip = goddag, kom indenfor, stå ikke og tag dryppet (dvs. få tagdryppet i hovedet). Vestjy. dæ ¡kam¶ èn pa ¡drep fræ è ¡lòwt, de ¡ræ·nèr ¡we·s ¡ni¶èr = der kom et par dryp fra loftet, det regner vist ned. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
2) hænge til ¡dryp. _ a) = hænge (noget), så vandet kan dryppe af; have dråber hængende under sig [< dryppe 1; spor. i Vestjy og Østjy´S] (ved ostefremstillingen skulle man) hæl èt i èt obèn kleè å hæng èt te dræp = hælde det (dvs. ostemassen) i et åbent klæde og hænge det til afdrypning. MØJy. de mo væ tø¿, får æ ¡ta©ªskje§k heµèr te drep = det må være tøvejr, for tagskægget hænger til dryp. $Vroue. hans Næjjs hænd te Drep = hans næse hang til dryp (dvs. der hang en dråbe under næsen på ham). ABerntsen.B.29. _ b) = hænge skævt; hænge for langt ned i den ene ende el. side [< dryppe 4; spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy] Ja saamænd er æ Hus’ baade gammel og ring’, og æ Taag hænger nejle te Drep (= og taget hænger langt ned til dryp). Aakj.SE.80. om kjole, der er for lang i højre side, (den) heµèr te drep. $Vroue. _ c) (om nymånen i udbredt vejrvarsel) = hænge, så spidserne vender nedefter (modsat at månen "ligger på »ryggen") [< dryppe 4; spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy] dæñ heµè te ¡drøp, om Månen: når spidsen ¨ vender lige ned; det er tegn til regn. $Rise. ne¿è nøj¶èt hæµè te drep, vel èt ræ·n = når nyet (dvs. nymånen) hænger til dryp, vil det regne. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = dråbe [1696: toe dripper blod (AarbThisted.1938.128); alm. (dog kun spor. i SSlesv)] i¡ve han ¡drak ¨ så ¡drap de èn ¡drep ¡ni¶è o hans ¡pæ·n ¡swå§t ¡kra·w = da han drak, dryppede der en dråbe (af mælken) ned på hans pæne sorte krave. $Give. væn dæ hæµè Ákla· Ádrøpè, så æ de ¡tæjn mo ¡stårm = når der hænger klare dråber (på vinduerne), så er det tegn mod (dvs. på) storm. $Als. Så fæk Gammel A·n en gu¶e Dram ¨ og hon stak en da osse uk te dæn sidste Drep (= og hun drak den da også ud til sidste dråbe). HJens.HDF.20. \ (også) = mindre mængde af væske; smule; stænk [spredt afhjemlet] Jow ¨ Det kan rele nok tænkes, te der kommer en Drip Vand = jo, det kan sandelig godt tænkes, der kommer en smule regn. EBertels.H.11. wÉl do ¡í ¡hå¶ èn to ¡ka·fè ¡te _ ¡de ska ¡barè wær èn ¡drep = vil du ikke have en tår kaffe mere? _ (jo, men) det skal bare være "en dråbe"! $Torsted. HostrupD.II.2.132. i 1880erne blev det forbudt at gaa ud med Krukken ¨ og bede (dvs. tigge) om "En bettæ Drop Mjælk". Vends. _ (overført:) hwer Drip og hwer Drof’ = hvert dryp og hver dråbe (om alt hvad en person ejer og har). Aakj.RS.100. \ (hertil vel:) de lille Pillenøk, kan Æ drik ur a jæn Drøp = den lille "pillenøk" (sagt om Ó glas brændevin) kan jeg drikke ud i et drag. *Feilb.FH.101.
4) (i plur.) = (planten) fuchsia; jf. JLange.ODP.I.616. *NRangstrupH (GHPeters.Toftlund.82).
| drynni·vorn | dryp·blomme |
| Sidens top | |