drunti

druntling

druntle

verb. _ med sideformen dryntle. _ *drontel HornumH; drøñtjèl $BørglumH. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t $BørglumH.

[< Ìdrunte; kun anførte steder i Him og Vends]

= gå el. arbejde på en sløv, klodset måde; drive, daske (etc.).

drunti	druntling
Sidens top