drunte·vorndruntle

drunti

subst. _ dron§ti GindingH. _ genus: fk.

[< Ìdrunte; spor. i Thy´S, Sall, Fjends og Hards´NØ; syn.: drunt]

= smølehoved; klodsmajor. drundi = en langsom person, der går i egne tanker og smøler tiden væk uden at interessere sig for noget eller få et arbejde til side. NørlyngH (Fjends).

drunte·vorndruntle
Sidens top