drunt
Çdrunte´| drunt | Çdrunte´ |
Se også Çdrunte´ (sms.led)
verb. _ med sideformen drynte. _ (nt/ñt/ñtj K 4.5:) droñ·t/droñ§t/dro÷ñtj/dront/Ádroñ·t (K 1.5, K 1.6) alm.; også drø÷ñtj/drøñtj (K 1.5) Vends (især i ældre kilder); også dryñ·t/Ádryñ(·)t (K 1.5) ØSønJy´N og ´M (med LBælt´S); druñ·t KærH (ØSønJy). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.1, K 6.2).
[1663: drøntet (= luntede) (HimmerlKjær.1915.74); delvis sammenblandet med »trunte x (jf. Dialektstudier.II.41 om vekslingen dr´/tr´); Vends´V (fortrinsvis i ældre kilder), MVJy, Sydjy´S, Sønderjy nord for linjen Ribe_Åbenrå, spredt i Vends´Ø, NØJy´V, MØJy (±NØ) og øvrige SVJy (±Ø), spor. i øvrige Jyll (± NØJy´Ø, Læsø, Djurs, Als og SSlesv); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= gå el. arbejde på en sløv, klodset måde; være sen i vendingen, nøle; drive, daske; lunte. Han ¡gæ¶è å ¡drond·tèr, dær è ¡enè ¡Fut í ham = Han går ørkesløs omkring, der er ingen Fart, Virkelyst i ham. HostrupD.II.1.97. Da skete det, at Terkel blev stukket i Maven af en Fork. Han var inde at »gulve Byg. En Lømmel stod og druntede med sit Arbejde og ramte ham, just som han bøjede sig og tog mod Neget. KrJens.R.143. aaltid haar du wot en ring’ Kaal i æ Gaard, dryvend’ og drontend’ te di’ Arbe’ = altid har du været en ringe karl på gården, drivende og langsom til dit arbejde. Aakj.BS.25. hañ ¡serè å Ádryñtè så Álæµ = han sidder og nøler så længe, om en der er alt for længe om at besinde sig. $Felsted. (ved aftenstid) samles Hjorden (af løsgående kvæg) omtrent af sig selv og drunter saa hjem imod Byen. Thise.MM.247. _ (hertil vel også:) Altid er der noget (overnaturligt), Ane ser eller hører. ¨ uforklarlig »Skraslen og Dronten uroer Stald og Lade. MylErich.NS.125.
| drunt | Çdrunte´ |
| Sidens top | |