drunsle

Ìdrunte

Se også Ìdrant (subst.)

drunt

subst. _ med sideformerne drunte, drynt(e). _ droñt Skagen, $Darum; drøñtj $Børglum (og andre ældre kilder fra Vends); droñ§t $Vroue; dryñ§t $Fanø; også skrevet *dront(e) _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Børglum, spor. i MØJy. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. (hvor ordet er neutr.).

[< Ìdrunte 1 (men øjensynligt sammenblandet med trunte x); spredt i Vends´V og ´N samt Sydjy´S, spor. i øvrige Nørrejy (± NVJy og Djurs)]

= smølehoved; klodsmajor. SVJy (Anchersen.ca.1700). mi kuèn ær nöj en droñ§t te¿ å fu sæ gjor færdi næ¿r vi ska i bøj¶ = min kone er noget af et "nussehoved" til at få sig gjort færdig, når vi skal i byen. $Vroue. Bregend.Sød.II.15.

drunsle	Ìdrunte
Sidens top