Ìdrive
drive·aftægt| Ìdrive | drive·aftægt |
Se også Ìdrive (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med note), jf. også K 1.3; desuden Ádru· Åbenrå. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. (med stød øst og nord for linjen A´A på kort 1); Ádrywè(r) $Øsby, $Løjt, $Rise, $Rømø. _ præt. og ptc.: »kort 2 (med noter)¢; (spor. også svagtbøjet ptc.:) drÒwè Vends´V; drøw· NDjurs; drewè, drew· SDjurs, NSamsø; drewè SSamsø.
\ Ìogså driw· Sønderjy´V; også Ádriw(·) spor. i Sønderjy´Ø (± Als); Çogså dræw¶ hhv. dræw¶èn Sønderjy´V; også dræw hhv. dræwèn spor. i Sønderjy´Ø (± Als); Èdog draw hhv. drawèn Åbenrå; også dråw hhv. dråw¶èn NTyrstrupH (dog draw¶ hhv. draw¶èn i én kilde); ¢inden for linjen A´A har ptc. altid stød, nordpå til linjen B er optegnet ptc. såvel med som uden stød.
A. med objekt (el. præp.objekt).
1) = støde, hamre, slå (på noget, ofte så dette flytter sig) [spredt i Sønderjy, spor. i øvrige Jyll] mi ham’er flywer aa æ skawt, ka do et dryw æn fast mæ æn kiel? = min hammer flyver af skaftet, kan du ikke hamre den fast med en kile? SVJy. Staverne til en Risgård (= et risgærde) blev dröwn ¡ni·æ mæ·n ÁstawkyÏ (= hamret ned i jorden med en »stavkølle). $Als. Så væend han æ balle mæ æ bond i væjer, o mæ æn ¨ hammer "drøw" han æ gjoerd, te di strammet igjæn om æ stawer = så vendte han baljen (der var ved at falde fra hinanden), og med en hammer slog han på gjordene, til de igen strammede om staverne. SVJy. Den slags (dvs. boldtræer af en bestemt form) "driver" altid Bolden bedst og er mest efterspurgte. Holmsland (DSt.1920.133). (talemåde:) æn ska dryw· o di sö¿m, dær træ§kèr (= man skal slå på de søm, der trækker, dvs. vil gå i), fig.: henvende sig de steder, hvor det kan nytte. Vestjy (F.III.874). \ (også) = lange (en øretæve) [spor. afhjemlet] a drøw¶ ham så·n en jen¶ ve Ø·ret, te han vest it ant end han fæk tow¶ = jeg gav ham sådan en på øret, at han vidste ikke andet end (dvs. han troede), at han fik to. MØJy. _ (hertil:) æ kjæp ska væ·r såÛ¶èn te æn dryw·èr = sådan at der er slag i den. Vestjy (F.). \ (spec.) = stampe (nylagt lergulv, stenbro mv.) [spredt i Østjy´M, spor. i Vestjy og Østjy´S] I Begyndelsen skal Logulvet drives eller klappes hver Dag, senere hver anden eller tredie Dag, og det varer ofte en hel Maaned, inden det kan tages i Brug. Ommers. vi æ far·è mæ å pek èn, så ska èn driw·ès = vi er færdige med at »pikke den (dvs. stenbroen), så skal den stampes. SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kaste, kyle, smide [jf. betydning 19; Vends´NV og ´MV, spor. i Han; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Sogneraadsformanden kyler (i vrede) Kaffekoppen ¨ ud af Vinduet. Derefter "drev" han 1 Krone paa Bordet og forlod Stuen. AarbVends.1945.159. Hun æder det int’ engang ¨ men driver’et væk = hun æder det ikke engang (nemlig det brød, hun får foræret som fattig), men smider det væk. ACAnd.HD.57. Haj mat dryv sæ aapaa Bænki; de wa mæ umaavle aa holl ham aapaa Bjæn = han måtte smide sig på bænken (efter en anstrengende dans); det var mig umuligt at holde ham på benene. Thise.SP.134. \ (også) = forlægge, tabe. hòr do no drÒwwe dej kny¶w wæk ijæn? = har du nu tabt din kniv igen? *AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = presse, trykke (og lign.).
3.1) = glatte, afpudse (stråtag) [spor. afhjemlet] no æ tætjèri snò¿t fa·rè, a sitjèr, haçj æ we å dryw· ta¿©è (= nu er tækkeren snart færdig; jeg ser, han er ved at drive taget), dvs. gå det tækkede stykke efter fra oven nedad med tækkeskovl, rensende det fra halm, negbånd osv. Vends (F.IV.107). èn ¡tækèªskåw¶l te å driw ¡åp mæ = en tækkeskovl til at "drive op" med. Endelave. (vbs.:) Under Afdrivningen kunde man evt. med Tækkeskovlen rette en enkelt "Pukkel" ¨ paa det ny Tag. $Felsted.
3.2) = kalfatre, tætne en båd (ved at hamre rebstumper ind i hullerne og tjære over) [jf. drev 8, drift 10; Holmsland, Fanø, spor. på Ribe´egnen og i Vends´MV] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
3.3) = presse fugtigheden ud af jorden. de ka driw e vañ¶ i e ju¿è = det (blæsten) kan drive vandet i jorden (man har ingen forestilling om fordampning og tænker sig at stormen presser vandet ned i jorden ¨). *SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = genne [alm. undt. i Sønderjy´S; syn.: jage x] dryw æ kre¿ u¿r = drive kvæget ud (på græs); modsat »sætte det ud (i tøjr). $Agerskov. A ska ha ¡dröw¶èn æ ¡sow¶ ¡te¿ æ ¡wåni = Jeg skal have drevet soen til ornen (en so kan kun drives, lader sig ikke trække). MVJy. Wi Drænng drøw saamti æ Høwder sammel, fu de wa mjæst rowsom = vi (hyrde)drenge drev somme tider (vore flokke af) kreaturer sammen, for det var morsomst (at have selskab af hinanden). AarbMors.1926.113. (talemåder, med varianter:) Dind Hund, en skal driww ad æ Skåw, bidder idt manne Haare = Den Hund, man skal drive ad Skoven, bider ikke mange Harer. Ussing.Erritsø.183. Han dryvve Verden i fue ve sæ’ (= han driver verden foran sig), dvs. er foran med Arbejdet. AarbThisted.1948.271. _ (også med præp.objekt:) a ka ta Gja·tre mæ, hon ka osse dryw· epo Stu·den = jeg kan tage Gertrud med (til marked), hun kan også drive på studene. HJens.HDF.53. (overført:) de æ ¡gòt, han ¡hå¿r hans ¡kuèn ¡te¿ å ¡dryw· ¡po ham = det er godt, han har sin kone til at få ham sat i sving. $Torsted. \ (navn på leg:) drive so i hul se so x. \ (spec.:) vi ha·j ¡joµèns te Ádrywèn = vi havde Drenge til Driven (vbs.), dvs. som Klappere på Klapjagten. *Angel.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = tvinge [spredt afhjemlet] (talemåder:) Syµ·gåt å Goto¶è de dry·we manne fræ Hu¶s å Go¶r = "singot" og "godtår" (= "skål!"), det driver mange fra hus og gård. MØJy. dæ ska ti Minneske aa en gammel Væjer te aa dryww jæn Sallingbo ud = der skal ti mennesker og en gammel vædder til at drive en sallingbo ud. AarbSkive.1927.13. _ jf. også (hertil el. til betydning 12?:) drive et dyr over »stallingen. \ drive ¡på = tilskynde, skubbe på [spor. i Øst- og Sønderjy] Så ¨ gek hon rondt å båj, å de væl så flittele, får æ Honger drøw jå å = så gik hun rundt og tiggede, og det nok så flittigt, for hungeren tvang (hende) jo. JMads.Hanved.66.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = fordrive, drive bort [spredt afhjemlet] ¡så¿n èt ¡arªbejt ka ¡nåk dryw dæçj ¡dowèn ¡swe¿Û ¡u¿Û = sådan et arbejde kan nok drive den dovne sved ud (som ellers ikke kommer ud pga. dovenskab). $Gosmer. Naar saa "æ Sortman" (= den »sorte mand) var dreven af Ovnen, skulde Ilden rages ud og Ovnen fejes, før Brødet blev sat ind. AarbThisted.1933.341. \ (også, om sygdom) = drive ud, kurere [spor. afhjemlet (hyppigst fra Vestjy)] så sku di ha ¨ ræjènfrè i æn skjæfu¬ hon¶è hæ si·rèp, te de ku dryw· æ wår¶m = så skulle de (dvs. man) have »regnfrø i en skefuld honning eller sirup, så det kunne uddrive (børne)ormene. Skautrup.H.I.145. Det var Maven, der blev helt kullersk, og det var int saadn, at det ku drives med en Bjæsk heller tow (= og det var ikke sådan, at det kunne kureres med en snaps eller to). Thy. \ drive tiden (etc.) ¡af/¡hen/¡væk = forslå, spilde tiden [spredt afhjemlet] faa Tiden dreven af (= fordrevet), og Lønnen pilket (= fisket, taget) fra én ¨ det er det, det gælder om (hånligt sagt om tjenestefolk). Aakj.B.4f. de hæ hand ¡dröwn ¡månne ¡stu·nd hæn mæ = det har han spildt mange timer på. AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = fremskynde; tilskynde [spor. afhjemlet] Barselkonen blev anbragt på en Natstol med »Brille; i Stolen var der anbragt en eller anden Ting med kogende Vand; det kunde Ádryw è = drive det (dvs. barnet el. fødselen). $Als. (om kælvende ko:) dæ æ ¡drywèñ ¡ve¿è = der er drivende veer, koen føder godt på nu. $Ål. De wa ves osse nued hind Fåe dæ drøw o et = det var vist også i nogen grad hendes fader, der pressede på (med hendes forlovelse). ABerntsen.H.15.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = køre, styre (i egenskab af kusk) [spor. i ældre kilder fra SSlesv (i stedet for køre x, som er ukendt iflg. Lyngby.Opt.); forældet] Æ Dreng ka dögte dryvv æ Hæhst = kan godt køre Hestene ¨ om den, der fører Tömmen. Hagerup.Angel.17f. Når Vognene med Brudeudstyret kørte til Bryllupsgården, var der ved Korsvejene mødt Folk op, der lod som om de ¨ gennede Vognene den rigtige Vej, dat di ¡ek ¡driw få¡ke·rt mæ· ¡guèts = (så) de ikke kører forkert med Godset. $Fjolde. (med underforstået objekt:) hañ ¡drièw så ¡uªkluèch som væn hañ sku hiñt æ ¡ba·ªmuèr = Han kørte så forrykt, som om han skulde hente Jordemoderen. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = arbejde med, på; ernære sig ved [spredt i MØJy´S og SØJy´N, spor. i øvrige Jyll; syn.: Çbruge 2] ¡så war èÛ ¡nowèn, dær fæk ¡bo ¡om¶, a di ku driw ¡snor·gån ¨ de war ¡str浶t ¡arªbe¿Û = så var der nogen, der fik bud om, at de kunne fiske med »snurrevod; det var strengt arbejde. $Anholt. (spådom:) Jej å dem wil dryw i hawwi, mens dæj naen wil jagten dryw! = en af dem vil arbejde med haven, medens den anden vil drive jagt. BNørgård.MM.59. no wa han gywt å bløw dæhjemm å drøw æ Feskeri = nu var han gift og blev derhjemme og drev fiskeri. ABerntsen.GÆ.52. Niels Broby haaj (= havde) en rejtig solid Pisk fræ den Ti, da han drøw po æ Handel (= fra dengang han drev handel). KrKnu.W.62. ØH.1940.31. \ drive ¡på med = slide med, lægge sig i selen for. De wa dæm ong·, dæ håj wot o Höj¶skuel, dæ dröw o¶ mæ¶e å fo dæm føst Fosam¶lengshu·s re¶st = det var de unge, der havde været på højskole, som arbejdede på at få de første forsamlingshuse rejst. TKrist.BT.131.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = dyrke; lede bedriften af. (det hedder) å ¡driw· æn ¡gå¿r, æn ¡æjèndom (= at drive en Gård, en Ejendom), men ikke så gerne æn stæj (= husmandssted), fordi det er for lille, og der er for lidt ¡kø·rªkraft (= trækkraft), og Manden tildels ernærer sig som Daglønner. $Vodder. vi ka ett fo æ Føø o die fie Tønder Land, vi håe, nær vi ska ha fremmet te å dryww et = vi kan ikke få føden af de fire tønder land, vi har, når vi skal have fremmede til at dyrke det. ABerntsen.HD.44. vi drøv marken med roer = vi dyrkede roer på marken. Him. æ mark æ sæj¶ å dryw·, fu æn æ så ¡uªjaw¶n = Marken er sejg at drive (bearbejde), for den er så ujævn. Skyum.Mors.II.54. \ faste forb.: drive på (noget) = opdyrke, tage under plov. ¡fa·r wa ¨ be¡gjøñ¶ å dryw· nöj ¡hårèr po ¡jow¶rèn, ¡så¿nt te dær ¡ejk ¡mi·r wa ¡støkèr mæ ¨ ¡reµ· ¡græs te ¨¡fo¿rèn = fader var begyndt at opdyrke jorden noget hårdere, sådan at der ikke mere var stykker med ringe græs til fårene. *$Haverslev. _ drive (noget) ¡op = oparbejde (til øget værdi), bringe på fode [spor. i Nord- og Midtjy] Si hvo han ha drøwen hans Gord op aa saat all’ Ting i Skjek = se, hvor han har drevet sin gård op og sat skik på alting. NChristians.NPW.57. Der blev "dreven op" paa Marken ved Mergling og Arbejde, saa Avlingen forbedredes. Understed´Karup.I.71.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = trække, vogte; oftest i forb. drive med (dyr) [vel i forlængelse af betydning 4; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy´N] a haar past hans Lamm’, / drøwen med hans Goesflok / aa og i æ Damm’ = jeg har (som hyrde) passet hans lam, drevet med hans gåseflok til og fra dammene. Aakj.LH.30. Han fæk Ansættels som Drywwer (jf. driver 1) o kom te o dryww mæ Studd o Grejskyer op ad æ Mæsk o ad Holsten te (= med stude og »græskøer sydpå til marsken og til Holsten). KJKrist.P.68. (med udeladt præp.objekt:) Hvo som Driver i andres korns aggers Ender (etc.) = den, der driver (med dyr) i andre (bønder)s agerender, hvor der står korn, (skal betale bøde). AarbSkive.1927.96 (landsbyvedtægt 1769). (som vbs.:) Den Drywwen slet ett hun ku li en = hun kunne slet ikke lide den driven omkring (med fårene). Blich.XXVIII.77. \ (overført, om flimrende luft på en varm dag, jf. Ord&Sag.1996.32ff.:) Jakob Løj/Lokke, lokkemanden (etc.) driver med sine geder (etc.) se »Jakob Løj, Lokke, lokke·mand. \ (også) = lede forspandet ved markarbejde [spor. i Sønderjy´S] (fra eventyr:) Stu·r´Las han holdt æ Plov, ò Lill´Las han dröv = Store´Lars holdt ploven, og Lille´Lars drev, dvs. ledede studeforspandet. Hagerup.Angel.175. AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
12) = pløje el. udføre andet markarbejde med trækdyr (som start på forårsarbejdet forud for såning) [vel udviklet < betydning 11; spredt i ældre kilder fra Østjy´N og ´M; forældet] (videbrev 1721:) huem som Drifuer med sin Plog (etc.) = den, der kører med sin plov, etc. Samsø (DSaml.1Rk.II.241). ¡dry·w ¡mæ¶ è par ¡ø¿© = arbejde i marken med heste. $Læsø. _ (også med underforstået præp.objekt:) Him (Becher.ca.1815). Manden (= gårdens ejer) er ude at drive, dvs. gøre Jorden i Stand til Sæd. Djurs. En Husmand, der ikke selv er kjørende ¨ har en anden til at drive for sig. MØJy. (talemåde, med ordspil på betydning 20:) Saa er dæj Da drøven væk, saae Maj, haj pløej = så er den dag drevet væk, sagde manden, han pløjede. Vends. \ (spec., vbs.:) driven [syn.: drift 5, drivning] æ driwèn = tiden for forårsarbejdet, tilberedelsen til (og) såningen. *SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
13) = frembringe; udvikle.
13.1) = fremavle (planter), opfede (dyr) [spor. afhjemlet] Han po Rowe drywe stærk, / Di gi Mjelk, de ka han mærk = han avler ivrigt roer, (for) de giver (meget) mælk (til foder for køerne), det kan han mærke. PJæger.K.72. vi drywr o dem = feder stærk paa dem, mest om Svin. Røjkjær.Opt.
13.2) drive akter/fis/kunster/spas (etc.) se akt, Ìfis (etc.). \ (hertil også:) drive det = gå vidt (i spøg, drilleri, dårlig opførsel) [spredt afhjemlet] a drøwet te _ mæ Skaaensknæjt _ aa lawen ow mjest Brænnvin aa it aan et bette kon Øl = jeg drev det til, skarnsknægt som jeg var, at lave den (dvs. »ølhøvlen) af mest brændevin og kun en lille smule øl. MØJy. en sku væl ¡í ønsk ¡undt öwè sin ¡Mæmindèskèr, mæn de ¡æ no få ¡galdt, som ¡han drywèr èt = man skulde vel ikke ønske ondt over sine Medmennesker, men det er nu for galt, som han ¨ bærer sig ad. HostrupD.II.1.224.
Forrige betydning - Næste betydning
14) = overkomme, magte; nå; sætte til livs [Djurs (±NV, ± Samsø, men inkl. tilgrænsende sogne i MØJy); fortrinsvis i ældre kilder; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
(den ny præst) er en dejlig mand, han vilde nu gjærne have os til Himmerig ållsammel, men (siger han nok så stille) a trow¶èr missel it, han drywer et (= jeg tror såmænd ikke, han kan overkomme det). ØLisbjergH (Krist.JyA.VI.231). a ka it dryw aa blyw færdig te medde = jeg kan ikke nå at blive færdig til middag. ØLisbjergH. Konen spørger dem, hun har paa Kost: Har I nu faaet det, I ku drive? Er I mætte? Mols.
B. uden objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
15) = føres af sted (for vind el. strøm); svæve; flyde; især i forb. drive ¡over/¡væk (om regn mv.) [spredt afhjemlet] (spøgende:) dje ¡rø¿© drywèr ¡mæ¿ è ¡veñ¶ fræ æ ¡skåªsti¶èn, så de èr è ¡kuèn dæ èr è ¡mañ¶ i æ ¡go¿r = deres røg driver med vinden fra skorstenen, så det er konen, der er mand i gården. $Vroue. ¡strañªfo·Ûèn ¨ sku jo ¡sårè får, a ¡de ¨ dær drew i ¡låñ¶ ¨ kåm te dæñ ¡re©ti ¡æjèr = strandfogeden skulle jo sørge for, at det der drev i land (fra en stranding) kom til den rigtige ejer. $Anholt. De dryvver = det støver (f.Ex. Blår, når de spindes). Hagerup.Angel.17. (overført:) gå·w drywèr om¶ i ståw· (etc.) = gaben (dvs. det at gabe) kryber rundt i stuen (dvs. smitter). SVJy. De li·fram¶ dröw¶ mæ Skjelsu¶er = det ligefrem føg med skældsord. HimmerlKjær.1942.23. (overført:) Olt va dæ lo aa drøv ov gammel Sække aa saat ho han sankke sammel i en Huf = alt hvad der lå og flød af gamle sække og sådant havde han samlet sammen i en dynge. HAlsinger. (JyTid. 24/12 1950). \ (upersonligt:) det driver med skyerne (etc.) = skyerne driver [spor. i Vestjy] i en ¨ Regnperiode vilde en (= man) jo gerne have, te de ¡dræw¶ mæ· ¡sky¿èr (= at det drev med Skyerne), saa var der Tale om, det kunde faa Ende. $Vodder. Skautrup.H.II.64. \ (spec.) = fiske fra drivende båd [spor. afhjemlet] drive bakker ud = sætte krogliner ud, mens skibet driver for vind og strøm. Holmsland (ÅrsskrFiskSøfart.1967.25). i ¡draw¶èt i¡mel· ¡alªrø å ¡bjærèªhær¶èt wa èt ¡gåt å ¡dryw· mæ ¡snø·rèn = i sejlrenden mellem Alrø og Bjerre herred var det godt at drive med snøren (ude). $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
16) = dampe, fordampe [jf. betydning 24 drive ¡af]
16.1) varmen/luften driver = det flimrer i horisonten af varme [spredt i HammerumH og VradsH (Midtjy), spor. i Vends, desuden NSamsø (dvs. i yderkanten af det område, hvor fænomenet hedder, at »Jakob Løj/lokkemand driver med sine geder etc., se betydning 11)]
16.2) kulden driver af jorden [spor. i Nord- og Midtjy] Paa en tidlig Foraarsdag ¨ sker det maaske, at pludselig Varme sætter ind, (så) der ligefrem driver Røg eller Em op af Agrene, og det betegnes ¨ at "no dryvver Kulden aa Joren". Vends.
16.3) (overført) = forsvinde. Man tillægger ¨ Sallingboen det Ord: "Vi ska te Skyww aa læ wå Pænng dryww" (= vi skal til Skive og lade vores penge gå op i røg; muligvis med ordspil på skive x = bord). *AarbSkive.1927.15. de uñ· drÒw o m¶in hå¿ñ mæÛ¶è sam· (= det onde drev af min hånd med det samme), dvs. smærten, skaden forlod min hånd ¨. *Thy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
17) = gå, forløbe (om tid); trække ud, udsættes [spor. afhjemlet] Nær Soll stu paa Joren skul A vær i Gorri mæ Tsjyren ¨ a saa var dæj Da drøwen hen = når solen stod på jorden (dvs. i horisonten) skulle jeg være i gården med køerne, og så var den dag gået. Vends. da de nu vidste, te a (= at jeg) skulde her nedad, saa tykte (= mente) de, te det kunde vel drive saa længe (= vente så længe, med at få sendt bud om et dødsfald). Aakj.FJ.17. (som vbs.:) Opsettelse ¨ det kaldes ellers: ¨ Det er kommet i driven. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
Forrige betydning - Næste betydning
18) = strømme ned (om væske) [spredt afhjemlet] de æ swæ¿rt såm re¿nèn dryw¶è = det er svært, som regnen driver ned. $Hundslund. æ væ©è di drywèr a fowt = væggene driver af fugt. MVJy. (overført:) o nowe daw atte snydde han Las i æ hæesthandel, te æ wand driwe a ham = og nogle dage efter snyder han Lars i hestehandel, så vandet driver af ham. PIbs.MS.77.
Forrige betydning - Næste betydning
19) = styrte omkuld; skride.
19.1) om personer og dyr [spor. i ældre kilder fra Vends] de vòr da eñtj lÉng, in huj va trÉt å dryvÉr øvÉr Éj = det varede da ikke længe, før hunden var træt og falder om. Grønb.Opt.117 (jf. s. 154).
19.2) om hus, stak etc. [spor. i ældre kilder fra MVJy´N og Mors] $Lødderup. æ gammel Liervæg·i ræjst ni¶e fræ æ Søn·erænd· å¶, i de sam· som æ Åw·er dröw Væjster o¶ = de gamle lervægge (i loen) styrtede om fra den søndre ende af, samtidig med at ovret (dvs. taget) skred mod vest. TKrist.BT.52. dæñ æ we¿ å dryw·, om en Stak, der er ved at glide. Mors.
Forrige betydning - Næste betydning
20) = sløve, dovne; især i forb. drive den ¡af [spredt afhjemlet] aaltid haar du wot en ring’ Kaal i æ Gaard, drywend’ og drontend’ te di’ Arbe’ = altid har du været en ringe karl i gården, drivende og daskende ved dit arbejde. Aakj.BS.25.
Forrige betydning - Næste betydning
21) = drage af sted; rejse; hyppigt i forb. drive ¡af [spor. i Vestjy´N og ´M samt Østjy´M] Anton Vittrup ¨ er drevet til Bys (på cykel) med en kraftig Rygvind. Frifelt&Kragelund.AK.36. (som vbs., med overgang til betydning 11:) Kunde en nu ¨ komm’ te Drywen (= kunne man nu bare komme af sted, nemlig til marked), inden Solen kryber alt for højt tilvejrs. Aakj.VF.122. han ha dröwèn myè ruñt i sin daw· (= han er rejst meget rundt i sine dage), var snart her, snart der. VSønJy. De hæ·ntj jo, at Kò¶li å Pigen entj ku enes. Så traf de nåk, at Kò¶li drÒw frå Pigen å te¡sist war i Omgång ¡for¡an¶ her = det hændte jo, at karlen (der høstede) og pigen (som bandt op) ikke kunne enes; så kunne det ske, at karlen lagde afstand til pigen og til sidst var en omgang foran hende. AEsp.GG.17. \ (også, om flok af græssende dyr) = trække af sted [1636: (præt.) drøff ¨ om (SkastTingb.5)] når vi så køerne begynde at gå i en bestemt retning med løftede hoveder og ørerne pegende fremefter, skulle vi (hyrdedrenge) være på vagt: ¡nò ¡dryw¶èr ¡tjör¶èn! (= nu driver køerne), råbte vi. *$Læsø. \ (overført:) lade (noget) drive = lade fare, opgive. Sårn Kunster, dem mo a nok heller læ dryww = sådanne narrestreger, dem må jeg nok hellere opgive. *SStef.BJ.52. *Aakj.VVF.96.
Forrige betydning - Næste betydning
22) = arbejde hårdt, slide (om trækhest) [spredt i ældre kilder fra Vestjy´M og ´S samt VSønJy] "Di dryvver godt", om et forspand, der går rask. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Skautrup.H.II.53.
Forrige betydning - Næste betydning
23) = lykkes, give fremgang. de drywèr gåt får ham = det (dvs. arbejdet) skrider godt for ham. *$Vroue. *HimmerlKjær.1942.23.
C. i tryktabsforb. med efterflg. adv. el. præp.led.
Forrige betydning - Næste betydning
24) drive ¡af. _ a) = føres afsted for vind og strøm (om båd). *$Læsø. *Fanø. _ b) dyden (el. det gode) driver ¡af = kraften går af (brændevin etc.) [jf. betydning 16, spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Når man lader en Flaske Brændevin ¨ stå uden Prop, så drywèr e DyÛ å¶ et. SVJy. KSkytte.FN.72. AEsp.VO. _ c) (= glatte) se betydning 3.1. _ d) (= dovne) se betydning 6 og 20. _ e) (= drage bort) se betydning 21.
Forrige betydning - Næste betydning
25) drive ¡agterud. å dryw agter uer betyder at man går ¨ fallit el. konkurs. *Sall.
Forrige betydning - Næste betydning
26) drive ¡hen. _ a) = klinge af, gå over (om smerte). *Vends. _ b) (= fordrive tiden) se betydning 6.
Forrige betydning - Næste betydning
27) drive ¡ind = inddrive (gæld mv.) [spor. afhjemlet] (overført:) ¡de hæ hon fåt ¡iñªdröwn (= det har hun fået inddrevet), om en, som behandlede sine medtjenestefolk dårligt, blev gift og fik det selv netop sådan. $Felsted.
Forrige betydning - Næste betydning
28) drive ¡korn, ¡avl i jorden = pløje og tilså (som start på forårsarbejdet) [vel udviklet < betydning 12; spor. i NVJy, Sall og Him] han dryvve e Kue i e Jovve mæ tov Hæjst = han driver kornet i jorden med (et forspand på) to heste. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
29) drive ¡løs = lade (kreaturer) græsse frit, efter at der er høstet. ska I snaat dryw løs? = lade Køerne gaa løse i Mark og Eng (efter høst). *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
30) drive ¡op. _ a) (= oparbejde) se betydning 10. _ b) (= glatte) se betydning 3.1.
Forrige betydning - Næste betydning
31) drive ¡over. _ a) de drywè nåk øw¶è ¡mæ ham el. ¡får ham = han forsömmer noget. *Vends (F.). _ b) (= forsvinde igen) se betydning 13.
Forrige betydning - Næste betydning
32) drive ¡på. _ a) (= tilskynde) se betydning 5. _ b) (= klemme på med arbejde, arbejde på) se betydning 9.
33) drive ¡ud = udpine (jord). Den graa Havver ¨ dryvver ikk æ Laend saa møier uer = den »grå havre udpiner ikke jorden så meget (som den hvide). *Fjolde (CMuleÌ.1856).
| Ìdrive | drive·aftægt |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}