drivÇdrive

Se også Çdrive (verb.)

Ìdrive

subst. _ med sideformerne drygi, dryge. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3; desuden dry©i, dry·© MVJy´Ø (inden for område A på kortet). _ genus: fk. _ afvigende bf.: drywi¿n $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også (svarende til sing. på ´i) drywjè, driwjè

\ Ìogså (yngre) dryw·/dryw (K 1.3); Çogså (yngre) driw·; også drywi, drywè ´NV; Èogså driw· VSønJy (nogle steder dominerende form).

= rigsm.; især om sammenføget bunke af sne el. sand. (overført:) der lå en hel drywi gammel pjalt på den stol a sku sej po = der lå en hel stak gamle pjalter (dvs. slidte klæder) på den stol, jeg skulle sidde på. MØJy. \ (spec.): om vold af hø. *ØSønJy.

drivÇdrive
Sidens top