drejl

Çdrejle

Se også Ìdrægle (subst.), Çdrejle (verb.)

Ìdrejle

subst. _ med sideformen drejel. _ dræj·l StøvringH, MiddelsomH (F.); *dræj¶èl GjerlevH (NPBjerreg.ÅOmmers.40). _ genus: fk. _ plur.: dræj·lèr/dræjlè (K 1.3, K 6.2).

[beslægtet med norsk dialekt drill; Ommers (med tilgrænsende sogne af Him og MØJy); se kort; syn.: draddel, dregle, drejling, drilling]

Tæt afhjemlet

= lille pølseformet rulle af kartet uld, parat til at blive spundet. Bjerregaard.ca.1810. nuèr to fat po¶ å kå·r å ajèr blöw sat te¶ å spe·n, få di ku it ha dræj·lèr i masèvi¶s te¶ å sto¶ = nogle tog fat på at karte, og andre blev sat til at spinde, for de kunne ikke have drejler i massevis til at stå (dvs. ligge der og fylde op). NPBjerreg.ÅOmmers.40. AarbRanders.1945.79.

drejl	Çdrejle
Sidens top