![]() | ![]() |
Se også Çdrægle (verb.)
subst. _ med sideformerne drægel, dregel, drejle, drejel. _ (l/Ï K 4.8:) dræ©èl Hards (også *dre©èl, *drevèl), SVJy, $Erslev; dre©¶èl $Lødderup; dræv¶èÏ $Tved; drej¶l Fjends (F.); dræj¶èl HornsH (Vends); *dre¶èl DronninglundH (Vends). _ genus: fk. alm.; mask. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; dre©·lèr $Lødderup; drej·lèr Fjends (F.); dreiler Him´NV; dræj·l HornsH (Vends).
[jf. norsk dialekt dregel (= strimmel, bånd); syn.: trævl x]
1) = strimmel (afrevet, afklippet) tøj, linned mv. [spredt i Hards, spor. i øvrige Vestjy og i Østjy´N og ´M (vist forældet i begge områder)] Him (Becher.ca.1815). de ær æn sølle Skræjer, han klepper æ Tøj i jænne Drægler = det er en sølle skrædder, han klipper tøjet i ene strimler. Hards. Faareskind klippede man i Dræg·ler til Øl¶er (= remme) og deraf snoede man »Hammelreb. HPHansen.GF.II.15.
2) = smal jordvold mellem to tørvegrave. (en) dræj¶l ¨ holder vandet i gl. tørvegrav ude fra den tørvegrav, hvor der arbejdes. *HornsH (AEsp.VO.I.132).
![]() | ![]() |
Sidens top |