dratte·æg
dra¡vat| dratte·æg | dra¡vat |
Se også Ìdrøv (subst.), Èdrage (verb.), Çdrive (verb.)
subst. _ draw alm.; dra Fanø; dråw $Voldby. _ genus: stof´neutr.. _ bf.: ´¶et (K 6.1).
[1613: Drav Ribe (Grønlund.HE.51); SVJy (med tilgrænsende sogne i SØJy), Rømø og Mandø, Als, Sundeved´Ø; spredt i Ommers (±NV); spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: bærme 1, drank 2, mask x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= maltaffald fra ølbrygning, bærme; anvendt som foder (til svin og høns, sj. til kvæg). Kråw¶wermajs grijjs lÒwwe å jænne draw å war fu·l ¡òlj¶stee¶ns = kromandens grise levede af ene bærme og var altid fulde. AEsp.VO. (talemåde, med varianter:) E So drömmer om e Drav og e Bedekune om e Stav = soen drømmer om dravet, tiggerkonen om staven (dvs. sin tiggerstav). Kok.Ordspr.104. JMJens.Vend.244. \ (spor. også:) om andet svine´ og hønsefoder af halvflydende konsistens (køkkenrester, vædet »grutning, »spøl), jf. sms. med drav´ ndf. samt SAOB. draf 2. \ (også) = bærrester fra saftfremstilling [spor. på Als og Sundeved´Ø] AlsOrdsaml. (min høje hat) den stu nen i e kjølle mæ nov gammelt drav i. Da ho Anmaj brucht en som si i e hønsbæ´ti = den stod nede i »køllen med noget gammelt drav i, for Annemarie havde brugt den som si i ribstiden. HAlsinger. (JyTid. 21/10 1956).
| dratte·æg | dra¡vat |
| Sidens top | |