drasle·regn

drassel

Se også drase (verb.)

drasse

verb. _ med sideformen drassie. _ dras alm.; dra·s NVJy, spor. som sideform i Sall; drasi Fjends (i $Vroue vsa. dras), MØJy, sideform i Sall´Ø og i Hards; spor. også *drå·s (pga. sammenblanding med »drase?). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[Sall og Fjends´N, spredt i øvrige Midtjy (dog kun spor. i Hards´N, Djurs og Ommers), i Thy´S og ´M, spor. på Mors, i Syd- og Sønderjy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= drive, daske omkring (uden at få noget bestilt). TerpagerÌ.ca.1700. han goer å drasjer æ hiele daw å komme æ rejli i gång mæ nøj = han går og driver hele dagen og kommer ikke ordentligt i gang med noget. Fjends. han kam drasèn åp ar æ daw¶ = han kom "dryssende" op ad dagen. $Vroue. \ (hertil:) drasse·hæl, drasse·røv = dovenlars. *$Vroue. _ drasse·pind = d.s. *SVJy (Anchersen.ca.1700). *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). _ drasse·vorn = doven [spor. i Vestjy]

drasle·regn	drassel
Sidens top