dras	drase·korn

drase

verb. _ drå·s alm. i Nørrejy; drò·s Vends; dra·s $Læsø; dra·s/Ádra·s (K 1.9) alm. i Sønderjy; Ádraj·s nord og nordvest for Åbenrå; *drose Hagerup.Angel.17; spor. også *drasi, *drasse (pga. sammenblanding med »drasse?). _ præs.: (´er K 6.2:) drå¿sèr/drò¿sèr (med samme vokal som i inf.) alm. i Nord- og Midtjy; drå¿s $Voldby, MØJy´S; dras/drajs (analogt med inf.) alm. i Sønderjy; dra¿s GramH. _ præt. og ptc.: ´t (i ptc. dog med tilkomst af stød, undt. i NJy og TonalOmr, jf. K 1.9).

[opr. samme ord som Çdrøse; jf. norsk drasa, svensk dråsa]

 Næste betydning

1) = drysse; om en mængde faldende smådele (iflg. Lars.Ordb.35: vedholdende og lydeligt).

1.1) om småting, der drysser ned el. falder af [Ommers (±V), spredt i Him´SØ og MØJy´NØ, spor. i øvrige Him og Midtjy, i NJy og ØSønJy´M; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Loftet bestod af en Række løstliggende Lægtestumper, paa hvilke man gjemte Gaardens Tækkehalm; naar man gik hen over denne Halm, gimpede Lægterne op og ned, mens Ormemel og Museskaar drasede ned (i stuen) over de faa halte Møbler. Aakj.VB.92. Han rystede Træet, saa Kirsebærrene ligefrem kom draasende ned. Ommers. (fra eventyr:) der er en Pose paa hendes Ryg med Ærter i, og de er draasede ud hele Vejen. MVJy (Krist.JyF.V.338). hon vå så Álu·sè, te di Ádra·st ¡a· hiñ = hun var så luset, at de (dvs. lusene) drasede af hende. $Rise. (overført:) Æ Illdgnister dråser fræ æ Plåwwhywlsnaw = ildgnisterne "fyger" fra plovhjulsnavene (i forbindelse med spøgeri). PæØwles.JyVV.51.

1.2) (spec.:) om kerner og strådele, der drysser af ved høst, indkørsel el. tærskning af korn [ØSønJy´M, spor. i øvrige Sønderjy, i Nord- og Østjy; se kort]

Tæt afhjemlet

I æ nöjt te å væ·r e let fåsechtè mæ e Ne·ch, te dær í ¡dras oldt få möj¶èr = I er nødt til at være lidt forsigtige med Negene, at der ikke skal drysse alt for meget. HostrupD.II.1.91. "Det draiser af" siges om Korn, der er saa tørt, at det falder af i Mængde ved enhver Berøring. Outzen. Dæ va ¨ en Knerken aa en Knaegen, te de va aal de, en ku høer æ Plejll, sien saa te æ Kjanne draaest = der var en knirken og knagen (i loens tømmer, pga. storm), så det var knap nok, man kunne høre plejlene (ved kornets tærskning), endsige at kernerne dryssede af. Ommers.

 Forrige betydning

2) = strømme (så det kan høres); om regn, hagl etc. [Vends, Fjends´SØ, Ommers´SV og MØJy´N, spor. i øvrige Østjy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

Regner det meget stærkt, siger ældre Mennesker, det draaser voej nier (= vand ned). Brønderslev. de rÉÉner, rætji så de dròò¶ser = det regner, rigtig så det "draser". AEsp.VO. Regn og Hagel styrtede drasende ned. Blich.XIV.214. hun ¡målkèr, så de ¡dra¿sèr i ¡spåj¶ = hun malker, så det strømmer ned i spanden. AEsp.Læsø.

dras	drase·korn
Sidens top