Ìdrantle

drantle·vorn

Se også Ìdrantle (verb.)

Çdrantle´

sms.led.

[< Ìdrantle]

om person, som går og dasker, er langsom til sit arbejde, etc. _ drantle·hoved. *ØHanH. _ drantle·mikkel. *ØHanH. _ drantle·røv. *ØHanH. _ drantle·skank. *Vends (AEsp.LB.17). _ jf. også drantle·vorn.

Ìdrantle	drantle·vorn
Sidens top