¢drante´

Çdrantle´

Se også Çdrantle´ (sms.led)

Ìdrantle

verb. _ drañtèl ØHanH, FrøsH (SønJy). _ bøjning: ´èr ´èt ´èt FrøsH.

[formentlig < Èdrante 1; spor. i NJy og SønJy´N]

= slentre, drive, daske; komme bagefter. (som vbs.:) de sort får kom te drandtlend med et lam = det sorte får fik lam længe efter de andre får. SønJy´N.

¢drante´	Çdrantle´
Sidens top