drøje·kopdrøjelse

drøjelig

adj. _ 1.led: (med samme vokal som »drøj; længdeforhold K 1.3:) dryw(·)´/drøw(·)´/dröj(·)´ etc. alm.; *dryw´/*drøw´ Vends.

[< drøj 2]

 Næste betydning

1) = drøj i brug, af god kvalitet [spor. afhjemlet] Kuent haar vat drywele i O¶r = Kornet har været drøjt at bruge af i Aar, har haft god »hollandsk Vægt. Vends.

 Forrige betydning

2) = rigelig, meget; oftest anvendt som forstærkende adv. [spredt i Hards, spor. i Thy, Him´S, MØJy, SVJy og SønJy´N] De gave dröjle for (dvs. overflødigt) af mad og tractamenter. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Wa han fuld? Ja, han wa et så drøwle (til gavns). MØJy (DF.I.125). der var dryw’ele manne om æ arbej = for mange om arbejdet. Hards. \ (hertil el. til drøj 1, talemåde:) Drywle Dont å stywle Vind ¨ gir Sult = drøjelig (= rigeligt el. hårdt) arbejde og stiv vind giver sult. *Hards (Noe´Nygård.T.33).

drøje·kopdrøjelse
Sidens top