drøfte·sold
drøj| drøfte·sold | drøj |
subst. _ afvigende 1.sms.led: (med tab af ´t, pga. t´ i 2.sms.led:) ¡druªtrow BørglumH (Vends); ¡drøw·ªtrow $Voldby; ¡drewªtrow $NSamsø; Ádröjtråw $Bov; *drøvtrug Mors, Him; *drivtrug Anholt; desuden *drifte´, *drift´, *drivttrug spor. i trykte kilder.
[1637: drøbt throu (SkastTingb.165); < drøfte 1]
1) = lille, ovalt trætrug (med svag hulning), brugt til rensning af korn, gryn mv.; stedvis også brugt som smørtrug el. trug til kød, fisk mv. (især efter overgangen til andre metoder for kornrensning) [Hards, SVJy og Sønderjy; spredt i NJy, NVJy, Sall, Fjends, MØJy, SØJy og på Samsø; spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(et) Drøwttrow er dannet som en udhulet Skal af et Stykke Træ, godt 1 Alen langt og ca. Ô Alen bredt. Lars.Ordb.445f. en Drøw’ttråw æ lisom èn Smörtråw, men mijèr flå¿r = et drøftetrug er ligesom et smørtrug, men mere fladt. Hards (HPHansen.Opt.). èt Ádröwttråw va jo ¡gånskè ¡klæjn = et drøftetrug var jo ganske lille. Als. (til bagning tørrede kvinderne byggen i ovn og malede den på håndkværn;) ba¿© æ§tèr sku (de) stå¿ dæ·r mæ¶ èn flå¿Û drøw·ttrow¶ å drøwt sòjèrn fræ¿ = bagefter skulle de stå der med et fladt drøftetrug og rense skallerne (jf. såd x) fra (melet). Kvolsgaard.L.100. æ drøwttraaw bløw aasse tit brugt te o drøwt gryen i, faar o fo æ støw, æ mider o let skaler te o bles fraa = drøftetruget blev også tit brugt til at drøfte gryn i for at få støvet, miderne og nogle skaller til at blæse fra. SVJy. _ (vedr. redskabets sekundære brug:) (et) ¡drøwªtrow var lavet af en enkelt planke; bruges fx. til smørtrug. $Todbjerg. Æ Drøvttrou (brugte man også) som »Foderkop og ved Slagtning til at tage Indvoldene i. SJyAarb.1952.72. (de) bar Ler til Skorstenen i "Drøwttråw" (ved stuehus´byggeri). HPHansen.Opt. _ (talemåder, med varianter:) "Ræt aa Skjæl ka gjø wos aald nåk", saaj han æ Møller, da hand tåldet mæ æ Dræwttråw = ret og skel kan give (egl.: gøre) os alle nok, sagde han mølleren, da han toldede (dvs. tog sin betaling af kornet) med drøftetruget. Ussing.Erritsø.185. hun (dvs. en elverpige) var hul i ryggen som et drivtrug. Bilde.Gjerrild.186. Hon æ som wåñ¶ i e druttrå¿w = hun er som vand i et drøftetrug (dvs. ubeslutsom, vægelsindet). Vends (Sgr.X.109; jf. også Olelai.ca.1700). Han æ så sue, te han æ it te aa slaa et Smil ou mæ et Drøutrou = han er så sur, at han ikke er til at slå et smil af med et drøftetrug. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skår med hulning i midten (ved høst med le) [spredt i Vends, spor. i Hards og SVJy] Naar Græsset blev slaaet med Le, og Kammene var temmelig høje mellem Skaarene, blev de af de gamle betegnet som Druttrov. Vends. sko¿èn æ så smal¶, dæçj li©èr è dru·ttrow, får haçj jÒ så stu·r ¡man·kåm· = skåret er så smalt, det liger (dvs. ligner) et drøftetrug, for han (dvs. høstkarlen) laver så store »mankamme. $Børglum. \ (også) = stykke plovfure, som ploven ikke har væltet (helt) om på siden [spor. i Hards; syn.: hare·leje 2]
3) = langsomt arbejdende kvinde. *$Læsø.
| drøfte·sold | drøj |
| Sidens top | |