dosle

doslet

dosle·hoved

subst.

[spor. i NØJy, Hards og SØJy]

= sløv person; kludremikkel. naar Barnet (der efter skoletid skulle strikke strømper) frygtsomt havde fortalt, at det havde tabt en Maske, da hed det i en barsk Tone: "Dåsselhue! Kom hæ mæ Di Hues!" HPHansen.MH.112.

dosle	doslet
Sidens top