dolte·værk
Ç´dom| dolte·værk | Ç´dom |
Se også Ìde (pron.), Ç´dom (afledn.end.)
subst. _ dom¶ Nørrejy (spor. også dåm¶, formentlig rigsmålspåvirket); då¿m/då·m (K 1.1) alm. i Sønderjy; dom¶ $Vodder, $Aventoft, sideform i NRangstrupH. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2). _ plur.: dom· Nørrejy (spor. vsa. dåm·).
1) = rigsm. (afsagt af Gud el. af retsinstans). (talemåde:) En krum Haand (dvs. bestikkelse) gir en naa·di (= nådig) Dom. Mors (Schade.69). \ faste forb.: uden lov og dom se lov x. _ æde og drikke sig til doms = frådse; spise og drikke alt for meget [jf. ODS. I.Dom 2; spor. i NVJy og Han] AEsp.VO. Skyum.Mors.II.14.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vurdering, mening [spredt i Nørrejy] \ sige dommen på noget (el. lign.) = vurdere, dømme i el. om noget [spor. i Nord- og Midtjy] de ka a e§t sæj æ dåm¶ po¿ = det kan jeg ikke dømme i. Skyum.Mors.II.176.
Forrige betydning - Næste betydning
3) dom og/eller del = ting, genstand [jf. Ìdel 4; spor. i Fjends] der war ett den Dom hæ’ Diel han ett maatt’ si = der var ikke den ting, han ikke måtte se. Aakj.GJB.39. Hon ejer hwerken Dom hæ’ Diel (= ikke det allermindste). FlySg. \ (hertil, formentlig med tilknytning til betydning 2:) del og dom. han får¡ku·èr hwæ¿r di¶èl å dåm¶ i æ go¿r = han forkuer hver del og dom i gården, dvs. undertrykker andre og andres mening. *$Vroue.
4) af dyren dom (= i dyre domme) se dyren·dom.
| dolte·værk | Ç´dom |
| Sidens top | |