dolte
dolte·vorn| dolte | dolte·vorn |
adj. _ med sideformen doltet. _ (´et K 6.1:) dò¬tjèrè $Hellum; do¬tèrè $Torsted; *doltjer HornsH (Vends); *dålteret VoerH (MØJy); *doltret Sall; *doltet Fjends.
[< dolt]
1) (om tøj) = klumpet, sammenkrøllet, dårligt siddende [spor. i Vends, Thy, Sall, Fjends og MØJy] \ (også) = tyk, kraftig. alle gik de (dvs. arbejderne i Mønsted kalkmine) med tykke, "doltede" Sokker (Pojjer) på Fødderne, dels for ikke at skære (fødderne) paa de skarpkantede Flintesten, dels for bedre at kunde staa fast. *Fjends (AarbSkive.1909.60).
2) (om person) = pjaltet. *$Hellum.
| dolte | dolte·vorn |
| Sidens top | |