![]() | ![]() |
Se også Ìdole (subst.), Èdole´ (sms.led)
verb. _ duèl $Darum; do·l $Mandø. _ ptc.: *dulet GørdingH.
[spor. i SVJy]
_ kun i flg.: forb. dole ¡af = sætte el. grave skelmærker, doler. at sætte mærker med sten, jordsped (jf. sped x) og lign. før der furedes (jf. Çfure) kaldtes "at duel æ li·n av" (= at dole linien af). SkastH. (hvor »ryggen på ageren skulle begynde, gravede gårdejeren) et lille hul. Den opgravede Jord blev lagt i en lille Dynge ved siden af, og hermed fortsatte han med passende Mellemrum Ageren igennem. Han kunde da ved Enden af Ageren se alle de smaa Jordtoppe. Dette kaldtes "o duel en Auer au te Ploven" (= at dole en ager af til pløjning). RibeAmt.1939.53f. æ do fære mæj o duel aw, saa begynder a o slo græjs = er du færdig med at dole af (nemlig et engstykke), så begynder jeg at slå græs. GørdingH.
![]() | ![]() |
Sidens top |