dolde
Çdole| dolde | Çdole |
Se også Çdole (verb.), Èdole´ (sms.led)
subst. _ med sideformen dol. _ (l/Ï K 4.8:) dow¶l Thy´S (vsa. *dvaal); do¿l Hards (dog duèl $Vejrum, også *duel Hards´S), $Mandø; duw¶l Bjerre; dow·l, dow¶èl Fanø; duèl øvrige SVJy (vsa. du¶èl Darum, VHorneH; også optegnet *duol, *dvool); doÏ· $Aventoft; duèÏ $Fjolde. _ som 2.sms.led: se Èdole´. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også *do·lèr, *duller, *du¬èr Hards´N; også *dwå¶lèr Hards (HPHansen.Opt.); også *då·ler Hards (PKMadsen.Opt.); duèl VHorneH (SVJy).
1) = skelmærke for marker, enge, klitter mv., oftest i form af en opgravet græstørv (el. flere græstørv samlet i lille bunke), stedvis også en lille dynge jord, en sten, en mærkepind el. lign. [ca. 1600: dual (Hegelund.Alm.431); 1639: duol (SkastTingb.116); Hards´N, SVJy, spredt i Thy´S, Hards´SV, VSønJy, spor. i Bjerre og Fjolde; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
At skilne imellem Ager og Eyendom med Tegn og udgravet Merke i Jorden, heder her: at legge Dvool. SVJy (JesRel.1743). (en) Dole ¨ bestaaende af 4 Græstørv med en liden Pæl eller Stikke i Midten. SønJy´NV (Fog.ca.1808). (i marsk´engene har hver lodsejer) sin lod afgrænset og mærket ved "dueler", småtuer af »flodskarn, gammel gødning o. desl. med hul gravet ved. NMskr.1878.176. Doler (til afmærkning af fredet klit) ¨ er omtr. 2Ô a 3’ (= fod) høie, afstumpede Pyramider, som opføres af Grønsvær. Andres.Klitf.317. Som Regel naar Agre lægges om maatte man ud med Favnemaal og gravede en Række Huller, hvor det gravede Jord lagdes op at pløje efter; det kaldtes "Dwaal". Thy´S. Efter disse ¨ Dole (smaa Jordtoppe) (jf. citat under Çdole) førte Gaardejeren Hestene og Karlen Ploven. Ved en saadan Lejlighed kunde man tit høre: "A ka et sie (= ikke se) æ Duel" ¨ "No er æ Duel væk igjen". RibeAmt.1939.54.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om anden markering.
2.1) = blok af fast sne anvendt som vejmærke [syn.: sne·dole] duller (var) "vejsten" af sne, som snekasterne lavede, naar de "lagde en vej op" paa marken, saa længe den rigtige vej var fyldt med sne. *UlfborgH (Hards).
2.2) = stribe kornstrå som skel i hør´mark. *Bjerre (Plesner.1814). tjenestepigerne fik sået 1/2 ´ 1 skæppe hørfrø, hvis afgrøde da var en del af deres løn; imellem deres og husbondens såedes til skel lidt byg og dette kaldtes: è duw¶l. *Bjerre.
2.3) = mærkesten for fuglerede [spredt i SVJy´S] (jeg) satte saa en "Duel" ¨ (et Par Sten anbragt som Mærke paa en passende Maade) ¨ og havde saaledes nemt ved at finde dem (dvs. rederne) igen. Autrup.LSV.24. De andre hyrdedrenge blev ikke vurderede efter faderens hartkorn, snarere efter hvor mange fuglereder de havde fundet og underlagt sig ved at rejse en stenvarde, en duel kaldte vi denne form for skøde. RibeAmt.1958.461.
3) = hul, hvor der er skåret græstørv el. opgravet jord til skelmærke mv. [spor. i samme områder som betydning 1; syn.: dole·hul] Hullet bliver også ofte kaldet e doÏ· (= dolen). $Aventoft. (skellet mellem to byers jorder) var kun betegnet ved et par pæle og nogle såkaldte "doler", små firkantede huller i jorden som endnu for en 30 år siden med en indbyrdes afstand af 3´500 alen brugtes til betegnelse af skellet mellem de enkelte ejeres lodder. ThPeters.Rømø.89. \ (også) = plantehul. *Hards´N (HPHansen.Opt.).
| dolde | Çdole |
| Sidens top | |