dogre
dogre·høns| dogre | dogre·høns |
subst. _ med sideformen doggi·hoved. _ afvigende 1.sms.led: dò©èr´ $Torsted; do©èr´ $Tved; dowè´ $SSamsø; *dower´, *dover´ Thy´S, Him´V og Bjerre; *doggi´ MØJy´S.
[MØJy, Bjerre, spredt i Him´V, Ommers, Djurs, Hards´S, Fjends´S, øvrige Sydjy og SønJy´NØ, spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´V; se kort; syn.: dogger]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= dum, sløv person; fæhoved, tåbe. ka do da ¡et ¡fat ¡de, det ¡do©èrªhowèÛ = kan du da ikke fatte det, dit fjols. $Tved. Do maa ¨ find aapaa nøj aa sej te hind, fo helles tøkkes hun nok, Do er et godt Doggerhue = du må finde på noget at sige til hende, for ellers synes hun nok, du er et slemt fæhoved. Schak.V. (Ord&Sag.1997.42). (han vil gerne regnes for en stor mand og en klog fyr,) men æ han itt en gibommerli Hjæmfønning aa tæt ve aa væ et stu Doggerhoh? = men er han ikke en gevaldig hjemmefødning og tæt på at være et stort fæhoved? PJæger.G.26. de hæ Præjst han war missel ingen Doggerhued = den her præst var minsandten ikke noget fæhoved (for han kunne mane genfærd). Aakj.P.61. (han var) engen ret relle Doggihowed, (for han) bløw en hiel rig Mand, endda han wa kommen ow grow fatte Stand = bestemt ikke noget tossehoved, for han blev en ganske rig mand, skønt han var kommet af meget fattig stand. SPJens.L.4.
| dogre | dogre·høns |
| Sidens top | |