![]() | ![]() |
subst. _ med sideformen dogre·lap. _ 1.sms.led: *dov´, *dag´ Vends; dow·´ Hards (spor. vsa. dåw·´); då©´, do©´ MØJy (spor. vsa. dow(·)´); do©·´ Djurs, $Agerskov; då©èr´ $Darum; også *dow´, *dåw´ SVJy; då©è´ AndstH (SØJy).
[1.sms.led af uvis opr., jf. ODS. Doglæp]
1) = hudfold el. hudlap, der hænger ned fra halsen mellem forbenene på kreatur [spredt i Nørrejy (dog kun spor. i NVJy og MVJy´N), spor. i SønJy´N] de æ da æn faale stuer daawlæp den ku haaer = det er dog en gevaldig stor doglap, den ko har. SVJy. AlbDam.JS.42f. _ (i overtro, varsel:) Naar man i ældre Tid slagtede en Kalv, og der ventedes Smaabørn paa Gaarden, havde man den Skik at kaste den afskaarne Daglap mod en Port for at se, om det blev en Dreng eller en Pige. Formularen var følgende: ær de i dræµ¶ så stat, ær de en pi·© så drat (= er det en dreng, så bliv hængende, er det en pige, så fald ned). AarbVends.1945.186.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sejt stykke skind på brystet af får; (overtro:) doglappen kastes hårdt mod dør, væg el. (sj.) loft; bliver den hængende, varsler det, at et ventet barn bliver en dreng (MVJy) el. at et kæresteforhold holder (MØJy), el. man får et ønske opfyldt (MØJy) [spredt i Midtjy, spor. i SØJy; syn.: bane·lap, bug·lap, ønske·lap x] Ved Flaaning af Faar lader man en lille Lap, ¨ "Doglæp" ¨ sidde paa Brystet. Den flaaer man af bag efter og slaaer op paa en Dør for at tørres (til senere brug som »russelap). MØJy. Engang ¨ trak hun æ dow·lap ¨ af med tænderne, og så smækkede hun skindstykket op mod loftet _ det blev hængende og så sagde hun: Ja, så blywèr de èn dræµ¶ a fo¿r føst! (= så bliver det en dreng, jeg får først). Hards (HPHansen.Opt.).
3) = bruskstykke bagest ved fårets brystben [spor. i Hards] _ (i overtro, varsel, jf. betydning 2:) HPHansen.GD.II.106f.
![]() | ![]() |
Sidens top |