dobbelt·øl
dobber·line| dobbelt·øl | dobber·line |
Se også doppe (subst.)
subst. _ med sideformen dob. _ dåßèr Vends (dog dåwèr Skagen); dåßèr, dòßèr ThyÌ; *då·bèr, *dobber Hards´NV; dov Vestjy (F.); dåf VHorneH; *dåv, *dåf, *dow Fanø. _ genus: fem./fk. (K 7.2); også mask. spor. i Vends. _ plur.: ´e (K 6.4).
\ Ìogså då·ßèr HassingH; også dåß Thy (F.I.190).
[< middelnedertysk dobber; fiskersprog]
1) = vager, bestående af en træstage stukket gennem en række korkplader og med et lille flag el. lign. foroven, eller (på Fanø) af en lille halvkegleformet tønde; dobberen, der flød på vandoverfladen, var bundet til fiskegarnene, »tejnerne, bakkerne (jf. Çbakke) etc. og markerede disses placering [spredt langs vestkysten af Vends, Thy og Hards´NV, spor. i Limfjords´egne, i VHorneH (SVJy) samt på Fanø; syn.: dob·tønde, redskab x] Naar Skipperen lod Korkbøjen ("Daaberen") gaa i Havet, spurgte han Midtskibsmanden: "Haar do tat Mæ?" (= har du taget mæde, dvs. landmærke). Skagen (DaTidsskr.1905). Til nordsiden brugtes der større dobbere, da strømmen gik hårdere der, og disse kaldte man nørhavsdobbere. ChrThagaard.Skagen.54. (til linen er fastgjort) en lille Tønde af Form som en afstumpet Kegle ("Daav" eller mere populært "Gris"), der svømmer paa Vandet. Disse "Daaver" skulle vise, hvor Linen staaer i det Tilfælde, at man paa Grund af Uvejr maa forlade den. Fanø (TF.IV.43f.)
2) = flåd på fiskesnøre, normalt bestående af en korkprop [spor. i Vends og Thy] i (= en) Dobbær er Floddet paa en Medesnor, der viser, naar Fisken bider. BørglumH.
| dobbelt·øl | dobber·line |
| Sidens top | |