![]() | ![]() |
subst. _ då·p _ genus: fem. _ plur.: ´èr; også skrevet *dobber
1) = strimmel mosejord mellem lange sandbanker; især (i plur.) i forb. rimmer og dopper (el. omvendt), om særegen landskabsform, opstået på hævet stenalderhavbund; jf. (med ill.) Danmark.I.30f., Trap.D.I.1.56, Trap.D.VI.1.26; indgået som faglig betegnelse i geografiske beskrivelser, jf. ndf. [Vends´NØ, spor. i KærH (Vends´S); se kort]
![]() | ![]() |
Brinck´Seidelin.HA.25. Da Nordjylland i oldtiden hævede sig af havet, blev kystens revler til rimmer (jf. rimme x) og de mellem revlerne liggende låer (= lavvandede strækninger) til sige (jf. sig x) og "dobber". Dobberne (fik) plantevækst, der senere forvandledes til tørvemasse. Vendsbog.51. (mellem rimmerne) ligger saa "Dopperne", smalle Mosedrag, i hvis dybe Huller man jævnlig finder mægtige Egestammer eller store Rødder. AarbVends.1927.254. (god landbrugsjord blev) skabt ved et utroligt slid af de gamle rydningsmænd, som med skovl og trillebør blandede dopper og rimmer, dvs. mosejord og sand, til muld. Danmark.I.51. \ (hertil muligvis:) sand·doppe [vist samme ord som stedn. Sandlopperne (DStedn.I.110)] Suen´Dopper = Sandstrækninger ved Havet, på Nordby Hede. *NSamsø.
2) = hul efter tørvegravning i hede el. kær. ¡uw i ¡dåpperen = ude i kæret (med tørvegrave og tuer). *Vends´NV (AEsp.VO.). \ (muligvis også) = tue. *Vends´N (Melsen.1811).
![]() | ![]() |
Sidens top |