Ìdob
dobbelt| Ìdob | dobbelt |
Se også Ìdob (subst.)
adj. _ do·f Åbenrå; do¿p $Aventoft.
[jf. nedertysk doof (= døv, tom), middelnedertysk do^ve (= enfoldig person); spor. i SønJy]
= enfoldig, naiv (?). han se·æ naa doof ue = han set lidt dum ud. Åbenrå. Engang med æ Tid vel de o nok blyv kloche / da vi ande va ung, va vi akkoraat li saa dofe = engang med tiden vil de også nok blive klogere, da vi andre var unge, var vi akkurat lige så naive. SprogfAlm.1985.126.
| Ìdob | dobbelt |
| Sidens top | |