djævel
djævelsk| djævel | djævelsk |
subst.
[< Ç´dom; spor. i Midtjy]
= djævelskab. Søen æ¶ æ (= sådan er det) mæ rindend Wand, det kan ingen Dæweldom komm øwer. Aakj.P.81. Ordet bruges om Forhindringer af forskellig Slags, f. Eks. naar man skal igjennem tæt Tjørnekrat, Twon· (= torne) å Dæweldom¶. MØJy. Dær ær så møj Döwldom hæ·r, siges for Spøg om et Sted, hvor alt ligger hulter til bulter; det siges og om et Sted, hvor Folk vil have set alskens "Adwarsel" eller "Skidt", æn Ste, hur de et ær ræt re·le (= et sted, hvor det ikke er helt »redeligt). Hards (Røjkjær.Opt.).
| djævel | djævelsk |
| Sidens top | |