djælken
djævel·dom| djælken | djævel·dom |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) döw¶(è)l/döw(è)l (K 1.1) Vends, Læsø, Hards (±NØ), SVJy (dog dö¿l $Fanø), SønJy (dog dawèl Åbenrå); dæw¶l øvrige Jyll. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf. (normalt kun i eder, jf. betydning 2 samt dæleme): dæw¶lèn hhv. döw¶lèn, döwlèn, dawlèn (analogt med grundformen) 3KønsOmr (K 7.2), Vest- og Sønderjy; spor. også dæwlèn hhv. döwlèn; Ádöwlèn $Rise, $Felsted; også dæ·lèn spredt i Nørrejy (dog kun spor. i NJy); også *dø·lèn spor. i Vends og Vestjy; dæñèn (jf. sideformerne dæne·mand, dænne·mand til dæleme) spor. i NVJy, Ommers´V og Hards; *dennen, *dængen SØJy; dæñè spor. i Hards og SVJy; *dynen VLisbjergH (MØJy) (jf. sideformen dønneme til dæleme). _ plur.: dæw·l hhv. döw·l (jf. ovf.) alm.; Ádöwl Als, Sundeved.
1) = fanden, satan; også overført med bibetydnnger som ondskab, fejl, unoder [syn.: trold] döw¶li sku stræ·ntj (udspænde) hans tarrm både hÉɶr å dÉɶr siges om en man ønsker al landsens ulykker over. AEsp.VO. wi mot ejt hysèl åm aw·tènèn hÉlèr èpo haw¶, fòr så ka¬t wi dæñ slæm· tew¶òs. Sånt waÛæ jÉn¶, dær haÛ hysèlt èpo haw¶, å mæÛ¶è sam· kam dær æn rø¿ dæw¶èl mæ tow gløj¶ øw¶n få·rèn i wòñ¶èÛ hæn¶ imòÛ bo¿Ûèn = vi måtte ikke fløjte om aftenen eller på havet, for så kaldte vi den slemme til os; sådan var der en, der havde fløjtet på havet, og med det samme kom der en rød djævel med to glødende øjne farende i vandet hen imod båden. Kvolsgaard.F.32. (om en kat:) dæn wa så ¡swòt som è ¡dæw¶l, så ¡di wa jo rÉj¶ ¡fu·r èn = den var så sort som djævelen, så de var jo bange for den. Thy. mæ Dæw¶lens Wold å Majt, siges om noget, der skal sættes igennem i hvad det saa koster. MØJy. _ (overført:) Der er Daw i wos olDer er Daw i wos oll, der er Døwl i wos oll = der er dag (dvs. noget godt) i os alle, der er djævel i os alle. Noe´Nygård.J.31. En gammel Kone sagde ofte, naar der var Tale om Svenskere: "Dær æ en Dæw¶l i enhver Swænske". MØJy. saa saare de (dvs. tækkemænd) kommer til Vejrs (dvs. op på taget for at arbejde), saa er’et lisom der farer en Døvl i dem. Frifelt&Kragelund.HS.28. Man siger om et Kreatur, der er noget i Vejen med: "A æ rej¶ dær æ en Dæw¶el i den Ku¶" = jeg er bange for, der er en djævel i den ko. MØJy. (talemåde, med varianter:) Æn ka slå ti Döw·l i dæm; mæn æn ka et slå jæn å dæm = man kan slå ti djævle ¡i dem (dvs. i børn, nemlig ved at tugte dem), men man kan ikke slå en ¡af dem. Hards. _ (spec.:) å· de æ jæn¶ döw¶l = å, det er ligemeget, det ene er som det andet. VSønJy (F.). \ gøre djævel af sig = gøre fortræd; skabe sig. *Vends´S. *$Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
2) bf. anvendt som ed el. forstærkende udtryk [jf. dæleme]
2.1) = sgu, fandeme. a hjåw ¡dæ·lèn è ¡håw¶èÛ ¡åw¶ èn ¡hö·n = jeg huggede sgu hovedet af en høne. *$Bjerre.
2.2) (i forb. med spørgende pron. el. adv., især hvad, hvor) = pokker, i al verden. Hwa Dælen i syw Sown’ er’æ (= er det) her gaar for sæ. LCRingsholt.TK.46. Mæn hud¶en Dæw¶len hår I fot Hold¶ i old· di Eg¶ i di hæ· Wenterdaw·? = men hvordan pokker har I fået fat i alle de æg i de her vinterdage. HJens.HDF.23. Hva døvlen, er do kommen, nej det ka pinde it pas (= pinedød ikke passe). SJyAarb.1966.97.
2.3) (i forb. med skulle el. efterfulgt af verb. i ønskeform; jf. dæleme) = fanden, satan. Da skal Dæælen åse støres i¶ er, kan en menesk e§t go i fre po væjj å stii = da skal djævelen også stødes i det, kan et menneske ikke gå i fred på veje og stier. Sgr.XII.32. Der lå dennen ta mig en sko henne på plovjorden. Ommers´V (Krist.JyA.V.258). Hvis ett Du besinder Dig ¨ saa faar Du dennefo (dvs. djævelen få) en Gjav (= omgang) Klø. Frifelt&Kragelund.JV.9. "Hwa!" sø A, "slaaer Do Ras Rask, saa skal Dællen regjæ Dæ!" = hvad, sagde jeg, slår du, Ras Rask, så skal djævelen regere dig. Blich.EB.16. han er dynen to (= tag) mig ikke til at spille (kort) med. ØH.1968.69 (jf. Krist.DS.VI.1.153+158). når hun blev vred, sagde hun "Dænnen ta mæ". Hards. "de trowèr a støpiñ e§t, få han æ döwlèn nam· mæ e§t så sprøµsk hæ hjæm·" (= det tror jeg pinedød ikke, for han er djævelen annamme mig ikke så springsk herhjemme), sagde gamle Stine, da man talte med hende om, at hendes Mand vilde gå ind til en anden Kvinde. Hards. stee do et op stras, så døe do døvlen teje inden to dav = står du ikke op straks, så dør du djævelen tage det inden to dage (sagde lægen til en patient, der derpå straks stod op og kom sig). PAndr.H.75.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (genitiv anvendt som forstærkende adj. el adv.:) djævl(en)s = pokkers, forbandet. Wor Smed wa da kommen saa dæwels i Klemm. Aakj.UA.81. de gik dæw¶ls te, da vi blöw smet úr = det gik djævelsk til, da vi blev smidt ud. $Vroue. kå¿elen han wa så møj dæwels te¶ å bann = karlen han var så djævelsk (slem) til at bande. Krist.JyF.IX.229. de er da Döwlens, som mæ ska stiffel for å følle mæ = det er da pokkers, som man skal slide for at følge med. AEsp.GG.23. hañ wil mæ dæw¶ls giwa¬t tweµ· mæ tej¶r = han ville med djævels magt (dvs. af al kraft) tvinge mig til det. $Agger. den Døvlens Huend kan itt’ la mæ gaa i Frej, den tror, æ er en Tyske = den forbandede hund kan ikke lade mig gå i fred, den tror, jeg er en tysker. SprogfAlm.1901.20.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = ed, forbandelse; oftest i forb. sætte en djævel på [spor. i Him og MVJy] Saa begønn han jo aa løssen en hiel diel Dæwel øwer de Swineri = så begyndte han jo at løsne en hel del forbandelser (dvs. at bande) over det svineri. VilbMøll.PU.64. Han satte en stor Dævl paa, at han talte sandt = han satte en stor ed på, at han talte sandt. Djurs´N. Om en, der er meget slem til at bande, siger man, at han li·gfrem rinker æ dæw·l (ederne) op. Hards´NØ.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (jovialt:) om menneske el. dyr.
5.1) i alm. [spor. afhjemlet] eµèn dæw¶l ve¶r sæ sekèr får hiñ = ingen (djævel) ved sig sikker for hende. $Vroue. hwor¶n sku mæ sølè dæw¶l ku be¡tå·l = hvordan skulle jeg stakkels menneske kunne betale? $Vroue. hwa kooster en Kjest te så fatte en Dæwl? = hvad koster en kiste til så fattig en djævel? ABerntsen.GÆ.57.
5.2) = ondskabsfuldt, genstridigt menneske el. dyr [spredt afhjemlet] Æ Koperå¶l wa en ga·le Døw¶l = korporalen var en gal djævel. HPHansen.GF.II.34. Dænd svo·rt Ko¶ vel ste·k, dænd Döw¶l = Den sorte Ko vil stikke (dvs. stange), den Djævel. HostrupD.II.1.104. _ (talemåder:) Te den støst Løwn hør den støst Døwl = til den største løgn hører den største djævel. AarbHards.1930.147. Hwæ Dæw¶l regje·re i sin Ti (= tid). MØJy. En Engel i æ taal, men en Dævl i æ haal = en engel i talen, men en djævel i halen. SØJy.
5.3) = person (sj. dyr), som er dygtig til noget; et jern [spredt afhjemlet] haj er i rÉɶn döw¶l te¶ å go mæ hylli (= han er en ren djævel til at gå med høle), dvs. han er eventyrlig dygtig til at meje. AEsp.VO. han ær en re¿n dæw¶l i æ kwot = han er en ren djævel i kortene (dvs. dygtig til at spille kort). $Vroue. E Húnd ær èn Döw¶l te å tæj Råtèr = Hunden er dygtig til at tage Rotter. HostrupD.II.1.104. _ (spec.:) den (dvs. et skib) er en Døl ¨ til at fiske. NMKrom.Fanø.II.101.
Forrige betydning - Næste betydning
6) om genstand.
6.1) = genstand, man ikke kender (eller husker) navnet på; tingest [spredt i Nord- og Midtjy; syn.: dims, dinge¡not]
6.2) = generende genstand. *Vends. Sekèn ¡Döw¶l æ fek ¡í è ¡Feµ¶èr = sikken djævel (dvs. splint), jeg fik i fingeren. *HostrupD.II.1.104.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = (kortspillet) »trekort [spor. i Nørrejy] PDavid.GS.18.
Forrige betydning - Næste betydning
8) djævelen(s), som 1.led i navne inden for plante´ og dyreriget. _ djævelens båre. æ döw¶èls bå·r = æg af hajer el. rokker, der i mængde driver op på stranden. *$Darum. _ djævelens hånd. a) = rodknold på planten gøgeurt (efter knoldenes form); (også:) hele plantern; jf. JLange.ODP.II.144 [kun anførte steder i Syd- og SønJy] Den nydannede Rodknold (på planten gøgeurt), der er lys, er Vå¡hærès ¡Ha¶nd, den mørkere (den gamle Knold) er e ¡Döw¶ls ¡Ha¶nd. HostrupD.II.2.6. NørvangH (Krist.DS.IV.614). $Vodder. _ djævelens rod = (planten) høgeurt; jf. JLange.ODP.II.664. *Sydjy (Krist.DS.IV.613). _ djævelen og englen = (planten) gøgeurt. *VSønJy (JLange.ODP.II.151). _ djævelen og jomfruen = d.s. *$Hurup.
9) (som 2.sms.led:) ´djævel. djævel kan uden synderligt betydningsindhold føjes til mange ord, fx. wi ma ha hujdöw¶li skoo¶r (= vi må have hundedjævelen, dvs. hunden, kastreret). *AEsp.VO.IV.344.
| djælken | djævel·dom |
| Sidens top | |