Ìdingel

dingel·dangel

Se også Ìdingel (subst.)

Çdingel

adj. _ med sideformen dingelsk (i betydning 2). _ deµ¶èl/deµ¶èÏ (K 4.8) alm.; deµèlsk AlsOrdsaml.

[< dingle]

 Næste betydning

1) = leddeløs, vakkelvorn (om ting) [kun anførte steder i Midtjy] dæn jæn bok on¶è ¡buèªpla·Ûèn æ deµ¶èÏ, vi ska ha et se¿m slåÛ i = den ene buk under bordpladen er leddeløs, vi skal have et søm slået i. $Hundslund. $Gosmer. Hards (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning

2) = usikker på benene, svimmel (pga. træthed, fuldskab mv.) [spredt i Sydjy (± LBælt) og VSønJy, spor. i Him´SV og MØJy´S] han følte sig saa træt og dingel i Benene. PAlsted.F.51.

Ìdingel	dingel·dangel
Sidens top